TK Development sælger udlejningsejendom med 78 lejligheder på Østre Havn, Aalborg, Danmark


Selskabsmeddelelse nr. 13/2017

TK Development sælger udlejningsejendom med 78 lejligheder på Østre Havn, Aalborg, Danmark

Resumé:

  • TK Development udvikler og opfører udlejningsejendom med 78 lejligheder på ca. 6.100 m2 på Østre Havn i Aalborg, Danmark.
  • Projektet er betinget solgt til Wagner Ejendomme ApS.
  • Byggeriet påbegyndes i 2. kvartal 2018 og forventes færdigopført og afleveret den 1. oktober 2019.
  • Samlet salgssum udgør DKK 161,3 mio. inkl. moms.

TK Development udvikler, opfører og sælger et lejlighedsprojekt på 6.100 m2

TK Development opnåede i foråret 2016 en lokalplan på samlet 34.000 m2 omfattende en andel af de arealer, som koncernen udvikler på Østre Havn i Aalborg i samspil med Frederikshavn Maritime Er-hvervspark (Lauritzen-Gruppen).

På basis af lokalplanen igangsættes nu et lejlighedsprojekt omfattende 78 lejligheder med henblik på udlejning. Byggeriet bliver et højhus i op til 10 etager, og projektet omfatter i alt 6.100 m2, hvortil kommer kælder på ca. 1.300 m2 indeholdende pulterrum og p-pladser.

TK Development har betinget solgt det samlede projekt for DKK 161,3 mio. til Wagner Ejendomme ApS, der selv forestår udlejningsopgaven. Salget sker på basis af forward funding, hvorved investor betaler projektet i takt med projektets værdiforøgelse i byggeperioden.

Wagner Ejendomme ApS er et privat ejendomsselskab fra Aalborg grundlagt af Sven Wagner, og det ledes i dag af Trine Wagner. Selskabet ejes af Wagner-familien, der selv varetager administration og udlejning af en stor portefølje af kvalitetsejendomme.

Byggeriet forventes påbegyndt i 2. kvartal 2018 med forventet færdiggørelse og aflevering til køber den 1. oktober 2019.

TK Developments overskudsandel af projektet udgør 70 %. Projektets igangsætning og salg påvirker ikke resultatudmeldingen for regnskabsåret 2017/18. Salget underbygger koncernens indtjening for regnskabsåret 2018/19, hvor der fortsat forventes et resultat før skat på DKK 80-90 mio.

Kontaktdetaljer:
TK Development A/S
Adm. direktør Frede Clausen
T: +45 8896 1010

http://prlibrary-eu.nasdaq.com/Resource/Download/f8a0e1c0-1670-41e0-924a-7f5a4d97f12e


Attachments

Nr_13_Østre Havn