Forløb af Ekstraordinær generalforsamling i RTX A/S


Selskabsmeddelelse               
Til Nasdaq Copenhagen A/S og pressen

Nørresundby, den 27. februar 2018
Selskabsmeddelelse nr. 06/2018
Antal sider: 1


Ekstraordinær generalforsamling i RTX A/S

Der er i dag, den 27. februar 2018, afholdt ekstraordinær generalforsamling i RTX A/S.

På den ekstraordinære generalforsamling vedtog generalforsamlingen bestyrelsens fremlagte dagsordens punkter.

Det blev således endeligt vedtaget, at:

  1. Selskabets aktiekapital nedsættes med et beløb på nominelt DKK 1.000.000 fra DKK 45.714.190 til DKK 44.714.190 ved annullering af 200.000 egne aktier, som selskabet har opkøbt som led i sit aktietilbagekøbsprogram, og at vedtægternes punkt 4.1 i konsekvens heraf ændres.
     
  2. Ændre selskabets tegningsregel og at vedtægternes punkt 14.1 i konsekvens heraf ændres.
     
  3. Bemyndige advokat Henrik Møgelmose til at anmelde det på generalforsamlingen vedtagne til Erhvervsstyrelsen og til i forbindelse hermed at foretage sådanne ændringer i og tilføjelser til det vedtagne og selskabets vedtægter.

             
Inden kapitalnedsættelsen gennemføres vil selskabets kreditorer via Erhvervsstyrelsens it-system blive opfordret til at anmelde deres krav inden for en frist på 4 uger, jf. Selskabslovens § 192, stk. 1. Gennemførelsen af kapitalnedsættelsen og den deraf følgende ændring af vedtægterne vil blive registreret i Erhvervsstyrelsen efter udløbet af 4 ugers fristen.

Selskabskapital
Selskabskapitalen udgør DKK 45.714.190 før kapitalnedsættelsen. Efter den nominelle kapitalnedsættelse på DKK 1.000.000 svarende til 200.000 aktier af DKK 5 er gennemført og registreret, vil selskabskapitalen udgøre DKK 44.714.190 fordelt på 8.942.838 aktier à DKK 5.

Med venlig hilsen

Peter Thostrup                                             Peter Røpke
Formand for bestyrelsen                               Administrerende direktør

Forløb af EGF


Attachments

RTX SM Nr 06-2018 - 27.02.18 - Forløb af EGF