Meddelelse om forslag til valg af bestyrelsesmedlem


Til Nasdaq Copenhagen 


Meddelelse om forslag til valg af bestyrelsesmedlem

Nykredit Realkredit A/S udsendte den 7. marts 2018 en selskabsmeddelelse om indkaldelse til selskabets ordinære generalforsamling, der skal afholdes den 22. marts 2018.

Af indkaldelsen fremgik af dagsordenens punkt 6, at det forventedes, at PFA på vegne af konsortiet af nye aktionærer i Nykredit A/S ville indstille et bestyrelsesmedlem til bestyrelsen i Nykredit Realkredit A/S i overensstemmelse med den med Forenet Kredit indgåede aktionæroverenskomst.

På opfordring af PFA stiller bestyrelsen således forslag om valg af Hans-Ole Jochumsen til bestyrelsen i Nykredit Realkredit A/S. Hans-Ole Jochumsen er uddannet økonom fra Københavns Universitet og har en lang karriere bag sig i ledelsen for BRF, BG Bank, Københavns Fondsbørs og senere Nasdaq-koncernen. Hans-Ole Jochumsen er for nærværende medlem af bestyrelsen i Nasdaq Nordic Oy.

Det samlede forslag til valg af medlemmer til bestyrelsen i Nykredit Realkredit A/S lyder således på genvalg af Steffen Kragh, Merete Eldrup, Nina Smith, Helge Leiro Baastad, Michael Demsitz, Per W. Hallgren og Vibeke Krag samt nyvalg af Hans-Ole Jochumsen som bestyrelsesmedlemmer.

På generalforsamlingen i Nykredit A/S den 22. marts 2018 vil der på tilsvarende vis blive stillet forslag om valg af Hans-Ole Jochumsen som nyt bestyrelsesmedlem.

 

København, den 14. marts 2018

Nykredit Realkredit A/S
Bestyrelsen

Kontakt:
Eventuelle spørgsmål kan rettes til presseansvarlig Jonas Rømer Haugegaard på telefon 44 55 14 96.

Meddelelse om forslag til valg af bestyrelsesmedlem - Nykredit Realkredit - 14032018


Attachments

Meddelelse om forslag til valg af bestyrelsesmedlem - Nykredit Realkredit - 14032018