Beslutninger på den ordinære generalforsamling i Novo Nordisk A/S


Bagsværd, den 22. marts 2018 - Novo Nordisk A/S har i dag afholdt ordinær generalforsamling, hvor følgende blev godkendt:

Regnskabsåret 2017 samt 2018

  • Selskabets lovpligtige årsrapport for 2017.
  • Bestyrelsens vederlag for 2017 og vederlagsniveauet for 2018.
  • En endelig udbyttebetaling for 2017 på 4,85 kr. for hver Novo Nordisk A- eller B-aktie a 0,20 kr. Det samlede udbytte for 2017 på 7,85 kr. omfatter både interimudbyttet på 3,00 kr. pr. Novo Nordisk A- og B-aktie a 0,20 kr., som blev udbetalt i august 2017, og det endelige udbytte på 4,85 kr. pr. Novo Nordisk A- og B-aktie a 0,20 kr., som bliver udbetalt i marts 2018.

Valg

  • Valg af Helge Lund som formand for bestyrelsen
  • Genvalg af Jeppe Christiansen som næstformand for bestyrelsen.
  • Genvalg af Brian Daniels, Sylvie Grégoire, Liz Hewitt og Kasim Kutay som medlemmer af bestyrelsen.
  • Valg af Andreas Fibig og Martin Mackay som nye medlemmer af bestyrelsen.
  • Genvalg af PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab som selskabets revisor.

Aktier og kapital

  • Nedsættelse af selskabets B-aktiekapital ved annullering af en del af selskabets beholdning af egne B-aktier. Selskabets B-aktier reduceres med 10.000.000 kr. fra 392.512.800 kr. til 382.512.800 kr. Selskabets A-aktiekapital på 107.487.200 kr. forbliver uforandret, hvorefter selskabets aktiekapital udgør 490.000.000 kr.
  • Bemyndigelse til bestyrelsen til i perioden frem til den ordinære generalforsamling i 2019 at lade selskabet tilbagekøbe egne aktier for op til 10% af aktiekapitalen, dog således at selskabets beholdning maksimalt udgør 10% af aktiekapitalen.

Øvrigt
  • Reviderede aflønningsprincipper.

Sammensætning af bestyrelsen og dens udvalg
Ved medarbejdervalget til bestyrelsen i februar 2018 valgte Novo Nordisks medarbejdere i Danmark fire bestyrelsesmedlemmer for en fireårig periode: Mette Bøjer Jensen, Anne Marie Kverneland, Thomas Rantzau og Stig Strøbæk.

På et bestyrelsesmøde afholdt efter generalforsamlingen valgte bestyrelsen medlemmer til bestyrelsens udvalg.

Bestyrelsen og dens udvalg er herefter sammensat som følger:

  • Helge Lund (bestyrelsesformand samt formand for nomineringsudvalget)
  • Jeppe Christiansen (næstformand for bestyrelsen og formand for vederlagsudvalget)
  • Brian Daniels (medlem af vederlagsudvalget og forsknings- og udviklingsudvalget)
  • Andreas Fibig (medlem af revisionsudvalget)
  • Sylvie Grégoire (medlem af nomineringsudvalget, revisionsudvalget og forsknings- og udviklingsudvalget)
  • Liz Hewitt (formand for revisionsudvalget og medlem af vederlagsudvalget)
  • Mette Bøjer Jensen (medarbejderrepræsentant og medlem af nomineringsudvalget)
  • Kasim Kutay (medlem af nomineringsudvalget)
  • Anne Marie Kverneland (medarbejderrepræsentant og medlem af vederlagsudvalget)
  • Martin Mackay (formand for forsknings- og udviklingsudvalget)
  • Thomas Rantzau (medarbejderrepræsentant og medlem af forsknings- og udviklingsudvalget)
  • Stig Strøbæk (medarbejderrepræsentant og medlem af revisionsudvalget)

             

Dette er en oversættelse af den originale engelske selskabsmeddelelse. I tilfælde af uoverensstemmelser mellem den danske og den engelske version er den engelske gældende.

Yderligere information

Medier:    
Katrine Sperling +45 3079 6718 krsp@novonordisk.com
     
Investorer:    
Peter Hugreffe Ankersen +45 3075 9085 phak@novonordisk.com
Anders Mikkelsen +45 3079 4461 armk@novonordisk.com
Christina Kjær +45 3079 3009 cnje@novonordisk.com

Selskabsmeddelelse nr. 25 / 2018


Attachments

PR180322_AGM_resolutions_DK