Ringkjøbing Landbobank bliver Large Cap-selskab på Nasdaq Copenhagen


Pressemeddelelse

Til pressen

8. juni 2018

Ringkjøbing Landbobank bliver Large Cap-selskab på Nasdaq Copenhagen

I forbindelse med fusionen bliver markedsværdien for den fusionerede bank øget, således at Ringkjøbing Landbobank fremadrettet vil være at finde under Large Cap-selskaberne på Nasdaq Copenhagen.

John Fisker, adm. direktør, Ringkjøbing Landbobank udtaler: ”Vi er meget tilfredse med, at vi fremover er et Large Cap-selskab. Det giver tro på, at der også fremadrettet vil være stor fokus på bankens aktie, ligesom det også bør understøtte likviditeten i aktien - alt sammen til gavn for aktionærerne.”

Ringkjøbing Landbobank bliver Large Cap-selskab med virkning fra mandag den 11. juni 2018

Carsten Borring, noteringschef på Nasdaq Copenhagen udtaler: ”Vi ønsker Ringkjøbing Landbobank tillykke med fusionen og med at blive Large Cap-selskab på Fondsbørsen. På børsen handler det om vækst, og med oprykningen til Large Cap skriver Ringkjøbing Landbobank sig ind i en lang tradition for sund progression i markedet. Banken bliver således selskab nummer 43 til at have en markedsværdi på over DKK 7,5 mia., som det kræves for at komme op i Large Cap på Nasdaq Copenhagen. Velkommen og tillykke.”

Eventuelle spørgsmål i relation til ovenstående kan rettes til adm. direktør John Fisker.

Vedhæftet fil


Attachments

Pressemeddelelse Large Cap