Delårsrapport 1. kvartal 2018/19


RESUME

Resultater i første kvartal 2018/19

Resultat før skat i første kvartal 2018/19 udgør DKK -5,4 mio. mod DKK 0,2 mio. i første kvartal 2017/18.

Resultat før skat fordeles med DKK -4,6 mio. vedrørende development-aktiviteter og DKK -0,8 mio. vedrørende afviklingsaktiviteter.

Resultat efter skat udgør DKK -8,9 mio. mod DKK -0,9 mio. i første kvartal 2017/18.

Balancen udgør DKK 2.195,4 mio. mod DKK 2.271,1 mio. pr. 31. januar 2018. Koncernens egenkapital udgør DKK 912,8 mio. mod DKK 922,8 mio. pr. 31. januar 2018 og svarer til en soliditet på 41,6 %.

Forventninger til 2018/19

For regnskabsåret 2018/19 forventer ledelsen fortsat et koncernresultat på DKK 80-90 mio. før skat.

Målsætningen for afkast af egenkapitalbindingen i development-segmentet er fortsat 15-20 % før skat, og i resultatforventningen indgår, at denne målsætning opfyldes.
             
Resultatforventningen er baseret på ledelsens forventninger til en række konkrete projekter, herunder tidsmæssige forventninger, hvor flere af disse projekter på nuværende tidspunkt er forhåndssolgt og under opførelse.

Ledelsesændring

Som tidligere oplyst har bestyrelsen igangsat en søgeproces efter en ny administrerende direktør for koncernen. Bestyrelsen har nu efter en veloverstået søgeproces ansat Søren Kempf Holm som ny CEO.

Søren Kempf Holm har siden 2015 været CEO i Topdanmark Ejendom A/S og vil starte i TK Development senest den 1. december 2018.

Koncernledelsen består derefter af adm. direktør, CEO, Søren Kempf Holm med base på koncernens kontor i København og koncerndirektør Robert Andersen med base i Aalborg.

SegmentområdeResultat før skatEgenkapital-bindingSoliditetAktiver i alt 
Development-4,6504,071,0%709,8 
Development omfatter udvikling af fast ejendom i Danmark og Sverige. Koncernens fokus vil fremadrettet være på byudvikling, boliger, retail og erhverv, og ofte mixede projekter med disse elementer. Der er generelt et højt aktivitetsniveau i dette forretningsområde.
Afviklingsaktiviteter-0,8408,827,5%1.485,6 
TK Developments afviklingsaktiviteter omfatter alle koncernens aktiviteter uden for Danmark og Sverige tillige med færdigopførte ejendomme i drift i Danmark. De færdigopførte ejendomme i drift i Danmark omfatter bl.a. BROEN Shopping, Esbjerg; Sillebroen Shopping, Frederikssund; Ringsted Outlet og Amerika Plads, P-kælder, København.

Spørgsmål til denne meddelelse kan rettes til konst. adm. direktør Robert Andersen, tel. +45 8896 1010.

Vedhæftet fil


Attachments

Q1_2018_19