Rasmus Lund ny CFO i Københavns Lufthavne A/S


 

Selskabsmeddelelse
København, den 25. juli 2018


Rasmus Lund bliver ny CFO hos Københavns Lufthavne A/S. Han starter den 1. december 2018. Rasmus har arbejdet for Saxo Bank siden 2008 - de sidste 6 år som Group CFO.

"Jeg er meget glad for at byde Rasmus Lund velkommen om bord. Rasmus bringer betydelig og relevant erfaring til CPH, hvilket er vigtigt for den fortsatte udvikling af lufthavnen,” siger Thomas Woldbye, direktør for Københavns Lufthavne.

Rasmus Lund startede sin karriere i Arthur Andersen, senere Deloitte, i 1997, flyttede til ISS A/S i 2004, hvor han havde flere ledende stillinger.

Rasmus Lund erstatter Lars Jønstrup Dollerup, som forlod CFO-stillingen i CPH ved udgangen af juni 2018.

KØBENHAVNS LUFTHAVNE A/S

 

 

Vedhæftet fil


Attachments

Selskabsmeddelelse 25-7-18