Investeringsforeningen Nykredit Invest – halvårsrapport 2018



Investeringsforeningen Nykredit Invest – halvårsrapport 2018

Bestyrelsen for Investeringsforeningen Nykredit Invest har i dag behandlet og godkendt halvårsrapporten for 2018.

Afkastudviklingen i foreningens afdelinger blev i 1. halvår 2018 præget af svagt rentefald, udvidelse af kreditspændene og af volatile aktiemarkeder. Styrkelsen af den amerikanske dollar gennem halvåret øgede afkastet på udenlandske investeringer.

På den baggrund leverede stort set alle af foreningens afdelinger svagt positive afkast i 1. halvår. Afdelinger med erhvervsobligationer og afdeling Bæredygtige Aktier leverede negative afkast. Afkastene i foreningens afdelinger var generelt set på niveau med ledelsens beherskede forventninger primo året.

Halvårsrapporten kan findes på Nasdaq Copenhagen A/S samt på foreningens hjemmeside nykreditinvest.dk.

Eventuel henvendelse vedrørende denne meddelelse kan rettes til direktør Tage Fabrin-Brasted,
tlf. 44 55 92 00.

Med venlig hilsen
Investeringsforeningen Nykredit Invest

Tage Fabrin-Brasted
Direktør

Vedhæftede filer


Attachments

FB_4_Inv_Nykredit_Invest_halvsaarsrapport_2018_17_08_2018 Halvaarsrapport_2018_Investeringsforeningen_Nykredit_Invest_sign