Årsrapport for 2017/2018 for perioden 01.07.2017 - 30.06.2018


Bestyrelsen i Odico A/S har i dag godkendt vedhæftede årsrapport for regnskabsåret 2017-2018. Årsrapporten er revideret og har følgende hovedpunkter:

Koncernens hovedaktiviteter

Koncernen består af moderselskabet Odico A/S samt datterselskabet Odico Formworks ApS. 
Selskabets hovedaktivitet omfatter udvikling, fremstilling og afsætning af avancerede robotteknologiske løsninger til bl.a. byggeindustrien. Teknologiplatformen – et koncept kaldet ’Factory-on
-the Fly’ - baserer sig på standard industrirobotter i sammenhæng med egenudviklet software, skæreværktøjer og håndteringsudstyr.  
Odico driver endvidere en ordrebaseret projektforretning med intern anvendelse af den udviklede teknologiplatform til bearbejdning i forskellige materialetyper. 

Udviklingen i aktiviteter og økonomiske forhold
Odico A/S har ultimo regnskabsåret gennemført et succesfuldt aktieudbud i forbindelse med optagelse på Nasdaq First North Denmark, der i væsentlig grad har forstærket selskabets kapitalstruktur og således også medført en væsentlig forøgelse af koncernens balancesum.  
Koncernens resultatopgørelse for 2017/2018 udviser et overskud på 340 t.kr. mod et overskud på 75 t.kr. sidste år og koncernens balance pr. 30. juni 2018 udviser en egenkapital på 27,6 mio.kr. 
Årets resultat anses for værende tilfredsstillende til trods for, at det afviger fra det oprindelige resultatestimat. 
Koncernens oprindelige forventninger til resultat før skat i 2017/18 var i niveauet 1 mio. kr. 
Afvigelsen skyldes højere omkostninger end forventet i særdeleshed ifbm. afslutningen af et markedsførings-mæssigt strategisk vigtigt projekt i 4. kvartal samt øgede indirekte IPO-omkostninger.
Året 2017/18 var en milepæl for Odico med den gennemførte kapitalrejsning, som giver det fornødne grundlag til at videreudvikle Odicos robotløsning med henblik på at skalere og accelerere væksten. Efter kapitalrejsningen er der sat fuldt tryk på produktudviklingen gennem besættelse af en række konstruktive nøgleposter. Produktionsdelen samt økonomistyring har ligeledes fået tilført yderligere ressourcer og kompetencer. 
Udover kapitalrejsningen kan årets højdepunkter summeres i følgende:
•Odico gennemførte en lang række produktionsopgaver for forskellige industrisegmenter, herunder vindmølleproduktion, betonproduktion og arkitektonisk design.
•Det største enkeltstående projekt var fabrikationen af en 200 m2 ruminstallation for tegnestuen Dorte Mandrup til Venedig-biennalen for Arkitektur. Det var en kompleks opgave, som blev gennemført som en totalentreprise, i hvilken Odico detailprojekterede, robotfremstillede og monterede installationen.
•Odico nåede i året ligeledes en række centrale milepæle i virksomhedens teknologiudvikling, herunder særligt udvikling af en softwareplatform for parametrisk robotstyring, som ligger til grund for kommende udvikling af Factory-on-the-Fly-konceptet; samt opbygningen af en fysisk demonstrationsenhed af Factory-on-the-Fly hardwareplatformen.
Det skal endvidere nævnes, at projektet RobWin – et projekt for markedsmodning af robotproduktion af udsparingsprofiler til facadeelementer – i løbet af året er blevet afsluttet. Dette projekt er undervejs blevet støttet med midler fra MarkedsModningsFonden.
Projekt Digital Factory, støttet af InnovationsFonden, har i 2017/18 været en betydelig del af virksomhedens teknologiprojekter og bliver afsluttet i indeværende år. Digital Factory har til opgave at udvikle en CAD/CAM-platform for parametrisk robotbaseret produktion. 

Forventet udvikling
For regnskabsåret 2018/19 forventes en omsætning i niveauet 7 mio. kr. samt et resultat før skat på minus 6-8 mio. kr. i afhængighed af den regnskabsmæssige behandling af udviklingsomkostninger. Underskuddet bliver større end ventet, da det har vist sig muligt at øge udviklingen af Factory-on-Fly hurtigere end forventet.
I det kommende regnskabsår vil fokus være: 
•Udbygning af organisationen, inklusiv udvikling således at Odico får den nødvendige platform til at håndtere den forventede vækst.
•Færdiggørelse af platform til Factory-on-the-Fly samt færdiggørelse af mindst en applikation på denne platform.
•Levering, installation og ibrugtagning af to 2 Factory-on-the-Fly til kunder med henblik på at få stærke referencekunder.        
•Særlig fokus på øgning af kapaciteten i Formworks for at sikre en accelereret vækst i vores projektbaserede forretning.
Strategien er i sin helhed offentlig tilgængelig på koncernens hjemmeside (www.odico.dk), hvortil der henvises for en mere detaljeret redegørelse

Begivenheder indtruffet efter regnskabsårets afslutning
Der er ikke indtruffet begivenheder efter regn-skabsårets afslutning, som vil kunne påvirke vurderingen af selskabets finansielle stilling


Risikoforhold
Generelle risici
De væsentligste forrentningsmæssige risici for Odico A/S koncernen er de almindeligt forekomne risici inden for byggesektoren; ændringer i markedet, konjunkturændringer samt den almindelige samfundsudvikling etc. 
Risici i forbindelse med regnskabsaflæggelsen
I forbindelse med ledelsens praktiske anvendelse af koncernens regnskabspraksis foretages en række skøn og vurderinger, som har indflydelse på årsrapporten, særligt for så vidt angår måling af udviklingsaktiviteter. 
Valutarisici
Aktiviteter i udlandet medfører, at resultat, pengestrømme og egenkapital påvirkes af kursudviklingen mellem primært DKK og EUR. Der foretages ikke kurssikring.
Renterisici
Ændringer i renteniveauet vi ikke have nogen væsentlig direkte effekt på indtjeningen. Der indgås derfor ikke rentepositioner til afdækning af renterisici.

Forsknings- og udviklingsaktiviteter
I regnskabsåret 2017/2018 har koncernen været involveret i en række interne og eksterne R&D aktiviteter med samlet hensigt rettet mod en Factory-on-the-Fly løsning. 
Odicos robotløsning, Factory-on-the-Fly, er integrationen af egenudviklet software og egenudviklet skæreværktøj i kombination med en række standardkomponenter, herunder en standard industrirobot som kan monteres i en skibscontainer. Det er ledelsens vurdering, at der i Odico er oparbejdet en unik tværdisciplinær viden indenfor krydsfeltet af softwareudvikling, robotik, arkitektur, CAD/CAM, matematisk modellering og procesteknologi, og at Odico derved har positioneret sig som international pioner indenfor arkitektonisk robotik. I perioden 2013-2018 har Odico som projektleder deltaget i tre nationale forsknings- og udviklingsprojekter, der har udviklet de teknologier som Factory-on-the-Fly baseres på: BladeRunner, Digital Factory (2015-2018) samt RobWin. 
Odicos forretning er baseret på summen af denne unikke viden og erfaring.
Odico vurderer, at den effektivitet der opnås ved brug af Odicos teknologiplatform gør det økonomisk muligt for arkitekter og bygherrer at anvende avancerede former i konstruktioner og dermed anvende høj arkitektonisk kreativitet i flere byggerier. Odico kan med sin teknologi ligeledes producere forme med avancerede geometrier med samme høje hastighed, som Odico har påvist ved produktion af støbeforme til betonelementer.

Hovedtal
DKK

 Periodetal 01.07.2017-30.06.201801.07.2016-30.06.2017  Egenkapitalforklaring 01.07.2017-30.06.201801.07.2016-30.06.2017
       
 Nettoomsætning 4.108.5893.588.412  Egenkapital primo 1.150.6531.075.866
 Resultat før finansielle poster -1.890.380308.272  Kapitalforhøjelse, netto 26.084.792-
 Resultat efter skat339.77474.787  Overført via resultatdisponering 339.77474.787
     Køb af egne kapitalandele -2.246.251-
 Aktiver i alt pr. 30.06 35.582.1747.277.282  Salg af egne kapitalandele 2.250.000-
 Egenkapital i alt pr. 30.06 27.578.9681.150.653  Egenkapital ultimo 27.578.9681.150.653
       
 Pengestrømsopgørelse:     Aktierelaterede nøgletal:   
       
 Pengestrøm fra drift 4.627.3641.718.389  Antallet af aktier pr. 30.06 13.409.091-
 Pengestrøm til investering -1.160.971-1.992.969  Resultat før skat pr. aktie 0,01-
 Pengestrøm fra finansiering 26.088.542-    
 Pengestrøm i alt 29.554.935-274.580  Indre værdi pr. aktie pr. 30.06 2,06-
     Børskurs pr. aktie pr. 30.06 13,50-
 Likvide beholdninger primo -1.708.524-1.433.944  Markedsværdi pr. 30.06 181.022.729-
 Likvide beholdninger ultimo 27.846.411-1.708.524    

Bestyrelsen
Bestyrelsen består af:

Jens Munch-Hansen, formand


Niels Kåre Bruun


Lars Baun

Bestyrelsesbeslutninger
Der er ikke i perioden truffet principielle beslutninger bortset fra de meddelelser, som allerede er udsendt via First North.

Selskabets aktiebesiddelser i virksomheden
Odico A/S ejer ikke aktier i selskabet.
Bestyrelsen og direktionen
direkte og indirekte aktiebesiddelser i selskabet over 5%

Anders Bundsgaard, 32,17% (4.312.500 stk.)

Lars Baun, 16,31% (2.187.500 stk.)


Asbjørn Søndergaard, 15,23% (2.041.667 stk.)


Jens Munch-Hansen, 10,88% (1.458.333 stk.)

Certified Adviser og dennes medarbejderes direkte og indirekte aktiebesiddelser i selskabet
Certified Adviser har ingen aktier i selskabet.

Næste regnskabsmeddelelse 
7. februar 2019 - Delårsrapport for 1. halvår 2018/19.

Yderligere infomration kan fås ved henvendelse til: 
Anders Bundsgaard, anders@odico.dk

Selskabets adresse: 
Odico A/S


Peder Skrams Vej 5


5220 Odense SØ
 (www.odico.dk)

Certified Adviser:
Kapital Partner ApS

Jesper Ilsøe 
tlf. 26 80 27 28

Havnegade 39
1058 København K

(wwww.kapitalpartner.dk)

Vedhæftede filer


Attachments

Selskabsmeddelelse nr. 6-2018 Odico - Årsrapport 2017_18