Meddelelse fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen


Refinansiering af støttede rentetilpasningslån i alment byggeri

I medfør af almenboligloven fastsætter transport-, bygnings- og boligministeren de nærmere bestemmelser om lånetype ved refinansiering af rentetilpasningslån i alment boligbyggeri.

Ved de kommende refinansieringer af rentetilpasningslån fra og med ultimo 4. kvartal 2018 til og med ultimo 3. kvartal 2019, skal der refinansieres lån med støtte fra staten eller Landsbyggefonden i alment byggeri for ca. 31,9 mia. kr. Heraf er lån for ca. 3,0 mia. kr. optaget hos KommuneKredit.

Lånene vil blive refinansieret som henholdsvis statsgaranterede rentetilpasningslån og rentetilpasningslån udstedt af KommuneKredit. Begge typer lån udstedes i det 10-årige løbetidssegment.

Det indebærer, at et volumen på ca. 17,2 mia. kr. vil blive profilskiftet fra en 1-årig til 10-årig rentetilpasningsperiode, mens et volumen på ca. 14,7 mia. kr. vil blive profilskiftet fra en 5-årig til 10-årig rentetilpasningsperiode.

I tabellen nedenfor er de 31,9 mia. kr. fordelt efter rentetilpasningsperiode og kvartal for refinansiering.

(Mia. kr.)2018201920192019I alt
4. kvt1. kvt.2. kvt.3. kvt.
RTL-15,112,20,00,017,2
RTL-56,27,00,31,214,7
I alt11,319,10,31,231,9


Staten forventes at byde på alle de udstedte statsgaranterede almene realkreditobligationer og obligationer udstedt af KommuneKredit.  

Med venlig hilsen

Lise Heinesen
Kontorchef

Vedhæftet fil


Attachments

Meddelelse 2018 okt refin DK