Forløb af ordinær generalforsamling


MEDDELELSE NR. 155
12. oktober 2018


Generalforsamlingen i ChemoMetec A/S blev afholdt den 11. oktober 2018 kl. 17.30 hos  Nordsjællands KonferenceCenter.

På generalforsamlingen blev bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år fremlagt, årsrapporten for 2017/18 blev godkendt, og bestyrelsen og direktionen blev meddelt decharge.

Aktionærerne godkendte bestyrelsens forslag om anvendelse af overskud, hvorefter årets resultat, DKK 18,2 mio., overføres til næste regnskabsår.

Som bestyrelse blev genvalgt Preben Kønig, Martin Glensbjerg og Peter Reich.

Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab blev genvalgt som selskabets revisorer.

Det af bestyrelsen fremlagte forslag om, at bestyrelsen bemyndiges til på vegne af selskabet at erhverve egne aktier i selskabet, blev godkendt.

Der var ikke andre punkter til behandling, hvorefter generalforsamlingen blev hævet.

Efter generalforsamlingen blev der afholdt konstituerende bestyrelsesmøde, hvor Preben Kønig blev valgt som formand og Martin Glensbjerg som næstformand.


Eventuelle henvendelser
CEO Michael Eising
Telefon (+45) 4813 1020

Vedhæftet fil


Attachments

Meddelelse 155 - Forløb af generalforsamling