Fusion mellem Investeringsforeningerne Amalie Invest samt Strategi Invest med Investeringsforeningen Wealth Invest


(Selskabsmeddelelse 11/2019)

Bestyrelserne for Investeringsforeningerne Amalie Invest og Strategi Invest samt Investeringsforeningen Wealth Invest har på deres bestyrelsesmøder den 28. august 2019 godkendt en fælles fusionsplan vedrørende fusion af investeringsforeningerne, og med Investeringsforeningen Wealth Invest som fortsættende forening.

Fusionen er betinget af, at denne vedtages af investorerne i investeringsforeningerne Amalie Invest og Strategi Invest på ekstraordinære generalforsamlinger den 4. oktober 2019 i disse investeringsforeninger, samt betinget af, at generalforsamlingerne i Investeringsforeningerne Amalie Invest og Strategi Invest godkender ændringer af vedtægterne i deres investeringsforeninger jf. fusionsplanen, og på betingelse af at fusionerne godkendes af Finanstilsynet.

Indkaldelse til de ekstraordinære generalforsamlinger forventes, i overensstemmelse med foreningernes vedtægter, udsendt via foreningernes hjemmesider den 10. september 2019, henholdsvis www.amalie-invest.dk og www.strategiinvest.dk. Det vil fremgå af selve indkaldelserne, hvordan tilmelding til de ekstraordinære generalforsamlinger skal ske.

Bestyrelsernes fusionsplan og fusionsredegørelse, vurderingsmandens erklæring om kreditorernes stilling og seneste halvårsrapporter (for ophørende som fortsættende) fremlægges fra den 4. september 2019 kl. 15.00 på foreningernes hjemmesider www.amalie-invest.dk og www.strategiinvest.dk. Dokumenterne fremlægges endvidere samtidigt på Syd Fund Management A/S’s kontor beliggende Peberlyk 4, 6200 Aabenraa

Eventuelle henvendelser vedrørende denne meddelelse kan rettes til direktør Eskild Bak Kristensen, Syd Fund Management A/S på tlf. 74 37 33 10.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen for Amalie Invest & Strategi Invest

Aabenraa 29. august 2019

Hans Lindum Møller, Formand