Ny indfrielsesmulighed for visse indlåste 4%'s obligationslån


Mange af Nykredits og Totalkredits kunder, der har 4%'s obligationslån
overvejer i øjeblikket at omlægge deres lån til 6% og derved reducere deres
restgæld. 

Kunder i Totalkredit, der har optaget 4%'s obligationslån med afdragsfrihed (i
fondskode DK0004717477, 4% 41C.s OA, 2035), kan imidlertid kun indfri med de
bagvedliggende obligationer i markedet til en kurs, der aktuelt vurderes at
være urimelig høj. Det gør deres indfrielse uforholdsmæssig dyr. 

Årsagen til de høje indfrielseskurser kan være, at få investorer har opkøbt
store dele af obligationerne bag lånene. Nykredit koncernen kan ikke direkte
påvirke denne adfærd og har ikke mulighed for at se, hvilke investorer som ejer
hvilke obli-gationer. 

Det er naturligt, at der opstår kursforskelle mellem udstedte obligationer i
marke-det - også selv om obligationerne er udstedt på næsten ens vilkår.
Nykredit og Totalkredit finder dog, at når der er tale om helt specielle
markedsvilkår, hvorunder kunder påføres urimelige kurser i forbindelse med
indfrielse og låneomlægninger, skal kunderne kunne indfri deres lån til en
kurs, hvor der ikke er obligationskøb bag. 

Det er derfor besluttet, at kunder med lån i ovennævnte obligation kan indfri
deres lån til en kurs stillet af Totalkredit. 

Den nye indfrielsesmulighed gælder for indfrielsestilbud givet fra den 9. juli.
Indfri-elsesmuligheden er specifik for den konkrete obligation og vil ophøre,
når Nykredit og Totalkredit vurderer, at der ikke længere er en urimeligt høj
kursforskel. 

Eventuelle spørgsmål kan rettes til direktør Hans Henrik Andersen, Totalkredit,
tele-fon 44 55 54 02 eller vicedirektør Henrik Hjortshøj-Nielsen, Nykredit,
telefon 44 55 10 40.

Attachments

ny indfrielsesmulighed for visse indlaste 4 s obligationslan- 29.06.2007.pdf
GlobeNewswire

Recommended Reading