Victoria Properties A/S oplevede fremgang i omsætning og indtjeningen fra den ordinære drift. * Driften af både eksisterende og nye ejendomme udvikler sig tilfredsstillende * Resultat før skat og dagsværdireguleringer svarer til det forventede, når der ses bort fra ekstraordinære udlejningsprovisioner på EUR 0,2 mio. * Ejendomsporteføljen er forøget med EUR 55 mio. i løbet af 2011 som følge af tilkøb * Værdi af ejendomme under management-aftaler er steget fra EUR 418 mio. til EUR 673 mio. som følge af indgåelse af nye aftaler med finansielle institutioner * Resultatet er påvirket af negative værdireguleringer på rentesikringsaftaler og nedskrivning af skatteaktiv * Koncernen er påvirket af usikre forhold hos FIH Erhvervsbank A/S og overdragelse af dennes engagementer til Finansiel Stabilitet A/S +-------------------------------------------------+-----+-----+-----+ |Finansielle hovedtal | 2011| 2010| 2009| |(beløb i mio. euro, hvis ikke andet er anført) | | | | +-------------------------------------------------+-----+-----+-----+ |Omsætning | 15,2| 13,9| 13,1| +-------------------------------------------------+-----+-----+-----+ | Omsætningsvækst | 9,8%| 5,8%|37,8%| +-------------------------------------------------+-----+-----+-----+ |Resultat før skat og dagsværdireguleringer | 2,2| 0,5| -1,0| +-------------------------------------------------+-----+-----+-----+ |Dagsværdireguleringer af investeringsejendomme | -0,0| -0,6| -6,4| +-------------------------------------------------+-----+-----+-----+ |Dagsværdireguleringer af finansielle instrumenter|-31,0| -8,0| 3,8| +-------------------------------------------------+-----+-----+-----+ |Resultat før skat |-28,8| -8,1| -3,5| +-------------------------------------------------+-----+-----+-----+ |Årets resultat |-33,1| -6,7| -3,0| +-------------------------------------------------+-----+-----+-----+ |Egenkapital | 39,4| 45,2| 50,3| +-------------------------------------------------+-----+-----+-----+ | Indre værdi pr. aktie i DKK | 63,5|147,2|168,9| +-------------------------------------------------+-----+-----+-----+ |Værdi af ejendomme |287,2|240,3|240,0| +-------------------------------------------------+-----+-----+-----+ |Værdi af ejendomme under management-aftaler |672,8|418,0| 0| +-------------------------------------------------+-----+-----+-----+ Årets resultat før reguleringer indfrier forventningerne * Resultat før skat og værdireguleringer på EUR 2,2 mio., hvilket svarer til det forventede, når der ses bort fra ekstraordinære udlejningsprovisioner vedrørende nye erhvervslejekontrakter * Rentefaldet har medført en negativ værdiregulering på EUR 31,0 mio. på rentesikringsaftaler * Skat af årets resultat er påvirket af nedskrivning af koncernens skatteaktiv * Stigning i omsætningen, hovedsageligt drevet af netto-tilkøb af ejendomme samt købet af Victoria Property Management i 2010, der har haft fuld effekt i 2011 Ejendomsporteføljen blev signifikant øget i 2011 og udvikler sig tilfredsstillende * Ejendomsporteføljen blev forøget med 34 ejendomme, hovedsageligt i Berlin, med en samlet værdi på EUR 55 mio. * Salget af ejendommen Westhafen i Frankfurt som ejerlejligheder er i 2011 forløbet bedre end forventet. Der blev afhændet 42 lejligheder, svarende til 30% af det samlede antal lejligheder * Samlet set er ejendomsporteføljen forøget med 52.746 m(2) til i alt 185.588 m(2) ultimo 2011 * Den gennemsnitlige leje per m(2) var EUR 7,0 i 2011. Dette repræsenterer som forventet et fald i forhold til 2010, eftersom størstedelen af de tilkøbte ejendomme er boligudlejningsejendomme i Berlin, hvor lejen generelt er lavere * De ledige lejemål udgjorde ultimo 2011 5,1% målt på areal og medregnet lejemål, hvor der er indgået lejeaftale, men hvor lejemålet endnu ikke er taget i brug. Ultimo 2010 udgjorde tomgangen 7,1%. Stort set hele tomgangen kan fortsat henføres til to ejendomme i Hamborg * I tråd med det øgede geografiske fokus på Berlin er der etableret lokalt kontor i Berlin med aktuelt 7 ansatte Finansiering i løbet af 2011 * Bridgefinansiering hos FIH Erhvervsbank A/S på EUR 21,7 mio. blev indfriet som følge af en fortegningsemission i december 2011 * De tilkøbte ejendomme i 2011 er erhvervet kontant samt ved udstedelse af nye aktier * Victoria Properties likvide beholdninger udgjorde EUR 2,1 mio. ved udgangen af 2011 mod EUR 3.6 mio. ultimo 2010 Finansiering efter regnskabsårets afslutning * FIH Erhvervsbank A/S har efter regnskabsårets afslutning afviklet en betydelig del af koncernens rentesikringsaftaler. Således blev 30 årige rentesikringsaftaler med en hovedstol på EUR 76 mio. afviklet medio januar 2012. Nedlukningen af rentesikringsaftaler har medført et realiseret tab på EUR 41,6 mio., som er finansieret ved optagelse af nyt lån hos FIH Erhvervsbank A/S * Som følge af aftale indgået mellem FIH Erhvervsbank A/S og Finansiel Stabilitet A/S, vil FIH Erhvervsbank A/S overdrage sine ejendomsengagementer til et selskab under Finansiel Stabilitet A/S. Engagementet med Victoria Properties koncernen er omfattet heraf * Der vil i 2012 være fokus på at nedbringe eksponeringen mod FIH Erhvervsbank A/S med henblik på at sikre mere stabile finansieringsforhold og med henblik på at reducere selskabets renteudgifter * Nedbringelsen af eksponeringen mod FIH Erhvervsbank A/S forventes at indebære frasalg af ejendomme samt en kapitaltilførsel * I 2012 hersker der fortsat usikkerhed omkring den del af koncernens finansiering, som ligger hos FIH Erhvervsbank A/S * Koncernens soliditet udgør 13,0% ultimo 2011 mod 17,5% ultimo 2010 Forventninger til 2012 * For 2012 forventer Victoria Properties en omsætning i niveauet EUR 16-17 mio. (DKK 119-127 mio.), hvilket er en forøgelse i forhold til 2011. Omsætningen vil blive positivt påvirket af tilkøb af ejendomme ultimo 2011 og stigende indtægter fra Fund & Asset Management og negativt påvirket af det igangværende salg af ejendommen i Westhafen, Frankfurt som ejerlejligheder * Resultatet af den primære drift forventes at ligge i niveauet EUR 8 mio. (DKK 60 mio.) med et resultat før dagsværdireguleringer på omkring EUR 0 mio. Resultatet forventes positivt påvirket af et uændret niveau af drifts- og administrationsomkostninger, en positiv lejeudvikling på ejendommene i Berlin og en fortsat reduktion af ledige lejemål. Øgede finansielle omkostninger som følge af udvidelsen af ejendomsporteføljen samt som følge af stigende renteudgifter vedrørende engagementet hos FIH Erhvervsbank A/S forventes at påvirke resultatet negativt Forventningerne er behæftet med betydelig usikkerhed som følge af finansieringsbetingelserne for den del af koncernens finansiering, der er ydet af FIH Erhvervsbank A/S. De realiserede resultater vil således kunne afvige væsentligt fra forventningerne. Der henvises til Årsrapportens kapitel Kapitalforhold samt note 32 for uddybende information om finansieringsbetingelserne. Yderligere oplysninger: Peter Westphal Administrerende direktør Telefon: 4547 7500 E-mail: pw@victoriaproperties.dk [HUG#1597780]
Victoria Properties A/S : Fondsbørsmeddelelse nr. 158 - Årsrapport 2011
| Quelle: Victoria Properties A/S