Meddelelse om resultat af Friheden Invest A/S' frivillige offentlige købstilbud til aktionærerne i IC Group A/S



 

MÅ IKKE OFFENTLIGGØRES, PUBLICERES ELLER UDLEVERES HELT ELLER DELVIS I, TIL ELLER FRA NOGEN JURISDIKTION, HVIS DETTE VILLE UDGØRE EN OVERTRÆDELSE AF GÆLDENDE RET ELLER REGLER I DEN PÅGÆLDENDE JURISDIKTION

 


 

Friheden Invest A/S meddelte den 16. maj 2019 sin beslutning om at fremsætte et frivilligt offentligt købstilbud til aktionærerne i IC Group A/S. Det formelle tilbudsdokument vedrørende dette købstilbud ("Købstilbuddet") blev offentliggjort den 20. maj 2019, og blev efterfølgende suppleret med et tillæg til tilbudsdokumentet, som blev offentliggjort den 18. juni 2019 ("Tilbudsdokumentet").

 

I henhold til vilkårene i Tilbudsdokumentet udløb Købstilbuddet i går den 2. juli 2019 kl. 23:59 (CET).

 

Optællingen af antallet af accepter fra aktionærerne i IC Group A/S viser, at Friheden Invest A/S har modtaget accepter for 817.226 stk. aktier svarende til 5,38 % af den samlede aktiekapital og stemmerettighederne i IC Group A/S.

 

Friheden Invest A/S har hermed opnået en samlet ejerandel på 91,18% af den samlede aktiekapital og stemmerettighederne i IC Group A/S.

 

Købstilbuddet vil herefter blive gennemført og kontantafregnet hurtigst muligt og senest den 8. juli 2019.

 

Friheden Invest A/S vil herefter iværksætte en tvangsindløsning af aktier tilhørende de tilbageværende minoritetsaktionærer samt foranledige, at IC Group A/S ansøger om afnotering af aktierne.


 


 

 

YDERLIGERE OPLYSNINGER

Spørgsmål fra aktionærer vedrørende Købstilbuddet kan stilles til aktionærens eget kontoførende institut eller til:

 

Friheden Invest A/S

E-mail: phj@friheden-invest.dk

 

Spørgsmål fra kontoførende institutter vedrørende afvikling af Købstilbuddet kan stilles til:

 

Danske Bank A/S

Corporate Actions

Holmens Kanal 2-12

1092 København K

Tlf.: +45 70 23 08 34

E-mail: prospekter@danskebank.dk

 

For yderligere oplysninger om Købstilbuddet henvises til www.icgroup.net

 

 

Definerede termer, der anvendes i denne meddelelse har samme betydning, som hver af disse termer er tillagt i Tilbudsdokumentet, med mindre andet specifikt er angivet heri.

 

 

 

 

 

 

 

IC Group A/S

 

 

Vedhæftet fil


Anhänge

25_DK_Resultat_Kobstilbud_03072019