Aalborg, 18.november 2021
Kontaktperson:
Adm. direktør
Christian B. Lund
Tlf. 96 30 60 00
e-mail: cbl@sanistaal.dk
Bestyrelsen har i dag godkendt kvartalsorienteringen for 1. -3. kvartal 2021 med følgende hovedpunkter:
- Forventningerne til 2021 fastholdes til en driftsindtjening (EBITDA) på 160-190 mio. kr.
- Omsætningen stiger 7,1 % til 2.570,5 mio. kr. i forhold til sidste år drevet af høj vækst i den danske forretning.
- Driftsindtjeningen (EBITDA) før engangseffekter udgør 141,1 mio. kr. mod 93,4 mio. kr. i 1. -3. kvartal 2020.
- Rapporteret EBITDA stiger til 132,3 mio. kr. mod 78,6 mio. kr. i samme periode sidste år. Fremgangen skyldes stigende omsætning, højere bruttoavance og stram omkostningsstyring.
- Fortsat fokus på den løbende likviditet og optimering af arbejdskapital.
”Som mange andre virksomheder er vi oppe mod stigende råvarepriser og pres på de globale forsyningslinjer. I det lys er vi tilfredse med, at omsætningen år til dato vokser 7 % til 2,6 mia. kr., mens driftsindtjeningen stiger 68 % til 132 mio. kr. Fremgangen skyldes en målrettet indsats fra organisationen og konsekvent eksekvering af strategien, hvor vi især glæder os over fortsat tocifret vækst i det digitale salg. Vi venter, at fremgangen fortsætter året ud, og bekræfter forventningerne til 2021” siger adm. direktør Christian B. Lund.
Med venlig hilsen
Sanistål A/S
Christian B. Lund
Adm. direktør
Vedhæftet fil