FLS Industries A/S' salg af ejerandelen i Secil gennemføres ikke


Semapa, S.A. har fredag d. 6. december 2002, kl. 19:00 telefonisk meddelt, at det ikke har været muligt at opnå finansiering af selskabets køb af aktierne i det portugisiske selskab FLSHH SGPS, LDA, der ejer FLS Industries A/S' og Højgaard Holding a/s' andel af cementkoncernen Secil, S.A.

Det i fondsbørsmeddelelse af 4. oktober 2002 omtalte betingede salg gennemføres således ikke.

FLS Industries A/S og Højgaard Holding a/s vil i fællesskab vurdere, hvorledes aktieposten herefter bedst muligt kan realiseres.

Der henvises i øvrigt til FLS Industries' delårsrapport for 3. kvartal 2002.

FLS Industries A/S
Koncerninformationsafd.