Generalforsamling i Novo Nordisk A/S


Den ordinære generalforsamling i Novo Nordisk A/S godkendte i dag:
  • Årsrapporten samt meddelte decharge for direktion og bestyrelse.
  • Beslutning om anvendelse af overskud i henhold til det godkendte regnskab, idet der udbetales et udbytte på 3,60 kr. pr. aktie a 2 kr. (en stigning på 7% i forhold til 2001).
  • Genvalg af Niels Jacobsen og Jørgen Wedel til bestyrelsen.
  • Nyvalg af Sten Scheibye til bestyrelsen.
  • Genvalg af selskabets revisorer - PricewaterhouseCoopers og Ernst & Young, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab.
  • Ændring af vedtægterne, §§ 8f, 12, 15f og 19a.
  • Bemyndigelse for bestyrelsen til i tiden indtil næste ordinære generalforsamling at lade selskabet erhverve egne aktier inden for 10% af aktiekapitalen og til den på erhvervelsestidspunktet gældende børskurs med en afvigelse på op til 10%.

I sin mundtlige beretning kommenterede bestyrelsesformand Mads Øvlisen blandt andet det forslag til EU direktiv vedr. virksomhedsovertagelser, der i øjeblikket behandles i EU institutionerne.
 
"Det endelige indhold af direktivet er endnu ukendt, men der er desværre forslag fremme, som indeholder en ophævelse af det danske stemmeretssystem med A- og B-aktier i forbindelse med overtagelsestilbud på børsnoterede selskaber. Lad mig sige det klart og tydeligt: Novo Nordisk ønsker at bevare et differentieret stemmeretssystem med A- og B-aktier. Novo Nordisks ejerstruktur med en fond som hovedaktionær blev etableret i 1950'erne og var således allerede på plads i forbindelse med børsnoteringen af virksomheden i 1974. En ændring af den nuværende stemmeretsdifferentiering er ikke mulig, da det ville være i strid med Novo Nordisk Fondens vedtægter, som godkendt af de danske fondsmyndigheder. Strukturen har vist sig effektiv til at sikre kontinuitet og ekspansion, idet den har givet selskabets stiftere mulighed for at rejse kapital til at udvikle virksomheden og alligevel bevare kontrollen med den. Denne stabilitet gør det fortsat muligt at udvikle virksomheden i henhold til langsigtede visioner og ikke ud fra kortsigtede interesser - og samtidig tjene aktionærernes interesse, som det er sket i Novo Nordisk gennem årene."
 
Bestyrelsens sammensætning
På et bestyrelsesmøde umiddelbart efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Mads Øvlisen som formand og Kurt Anker Nielsen som næstformand.
 
Bestyrelsen har følgende sammensætning:
  • Mads Øvlisen (formand)
  • Adm. direktør Kurt Anker Nielsen, Novo A/S (næstformand)
  • Direktør Kurt Briner, Schweiz
  • Adm. direktør Niels Jacobsen, Oticon Danmark A/S og William Demant Holding A/S
  • Dr. tech. Ulf J. Johansson, Sverige
  • Adm. direktør Sten Scheibye, Coloplast A/S
  • Direktør Jørgen Wedel, USA
  • Miljøspecialist Johnny Henriksen (medarbejderrepræsentant)
  • Laborant Anne Marie Kverneland (medarbejderrepræsentant)
  • Elektriker Stig Strøbæk (medarbejderrepræsentant)

For yderligere information kontakt:
 
Medier:
Investorer:
 
 
Mike Rulis
Peter Haahr
Tlf. (direkte): 4442 3573
Tlf. (direkte): 4442 1207
 
 
 
Palle Holm Olesen
 
Tlf. (direkte): 4442 6175
 
 
 
Christian Kanstrup
 
Tlf. (direkte): 4443 7801
 
Fondsbørsmeddelelse nr. 7 / 2003

Attachments

Læs i PDF format