IC Companys, Halvårsrapport


FONDSBØRSMEDDELELSE  
22. februar 2007 

IC Companys A/S - Regnskabsmeddelelse for 1. halvår 2006/07
	
Nettoomsætningen er øget 9% i regnskabsårets 1. halvår. Resultat af primær
drift for 1. halvår blev 233 mio. DKK. Forventningerne til omsætning for hele
regnskabsåret på 3.400 mio. DKK fastholdes, mens resultat af primær drift for
hele regnskabsåret nedjusteres til 330 - 350 mio. DKK (tidligere 375 - 400 mio.
DKK). 

Bestyrelsen for IC Companys A/S har på sit møde den 21. februar 2007 godkendt
1. halvårsregnskabet for perioden 1. juli - 31. december 2006. 

Omsætningen blev 1.803 mio. DKK (1.648 mio. DKK) svarende til en vækst på 9%.
Omsætningen af egne fortsættende brands er øget med 13%. 

Bruttoresultatet blev 1.046 mio. DKK (959 mio. DKK) svarende til en
bruttomargin på 58,0% (58,2%). Den marginalt lavere bruttomargin skyldes højere
indkøbsvaluta sammenlignet med sidste år. 

Omkostningerne blev 813 mio. DKK (718 mio. DKK) svarende til en vækst på 13%.
Forøgelsen skyldes både et øget aktivitetsniveau og koncernens
vækstinitiativer. 

Resultat af primær drift blev 233 mio. DKK (241 mio. DKK) svarende til en
EBIT-margin på 12,9% (14,6%). 

Forventningerne til helåret 2006/07 nedjusteres, målsætningen for 2007/08
fastholdes 

For 2006/07 forventes en omsætning på 3.400 mio. DKK. Tilbagegangen for Jackpot
i 2006/07 bliver større end først antaget. Sammen med et ekstraordinært varmt
vintervejr, som især har ramt koncernens største brand Peak Performance i form
af mindre salgsvækst og højere lagernedskrivninger i 2. kvartal end planlagt,
har dette ført til nedjustering af koncernens helårsforventninger til et
resultat af primær drift på 330 - 350 mio. DKK (EBIT-margin 9,7% - 10,3%) fra
tidligere 375 - 400 mio. DKK (EBIT-margin på 11,0% - 11,8%). Driftsmæssige
investeringer forventes uændret gennemført i størrelsesordenen 130 - 140 mio.
DKK. Derudover forventes der gennemført anlægsinvesteringer på 50 mio. DKK.
Forventningen til frit cash flow nedjusteres til 170 - 200 DKK fra tidligere
230 - 250 mio. DKK. Det tidligere annoncerede aktietilbagekøb på i alt 200 mio.
DKK fastholdes. Indsalget af efterårskollektionerne 2007 forløber som planlagt
med forventet tocifret vækst. Indsalget afsluttes endeligt medio marts 2007.
Den nuværende 3-årige økonomiske målsætning fastholdes om for regnskabsåret
2007/08 at opnå en omsætning i størrelsesordenen 3.800 mio. DKK og en 
overskudsgrad på 13-15% med et frit cash flow på mere end 400 mio. DKK. 


HOVED- OG NØGLETAL

  
RESULTAT FOR 1. HALVÅR 2006/07

Indledning
Resultatudviklingen i 2. kvartal 2006/07 har ikke været tilfredsstillende, hvor
omsætningen for egne fortsættende brands kun er øget med 9% og resultat af
primær drift er gået tilbage med 30 mio. DKK til 13 mio. DKK. 

Tilbagegangen for Jackpot i 2. kvartal samt for hele 2006/07 bliver større end
først antaget. Det eks-traordinært varme vintervejr har endvidere medført, at
især koncernens største brand Peak Perfor-mance - på trods af en vækst på 13% i
2. kvartal - ikke har realiseret den forventede omsætning. 

Endvidere har der været indkøbt efterårs- og vintervarer til en endnu højere
vækst end realiseret, hvorved 2. kvartal påvirkes negativt af større
lagernedskrivninger end forventet. 

Som nævnt ved aflæggelse af regnskab for 1. kvartal, har koncernen ligeledes
realiseret et lavere or-dreoptag til levering i 2. halvår end forudsat og som
følge deraf iværksat initiativer til reduktion af den i 2. halvår planlagte
omkostningsstigning. 

Disse omstændigheder har samlet set medført, at forventningerne til resultatet
i 2006/07 nedjusteres til et resultat af primær drift på 330 - 350 mio. DKK
(EBIT-margin 9,7% - 10,3%) fra tidligere 375 - 400 mio. DKK (EBIT-margin på
11,0% - 11,8%). 

Omsætningsudvikling
Omsætningen i 1. halvår blev 1.803 mio. DKK (1.648 mio. DKK) svarende til en
vækst på 9%. Om-sætningsvæksten er positivt påvirket af netto-butiksåbninger
med 17 mio. DKK og negativt påvirket af valutakursomregning med 3 mio. DKK. 

Omsætningsudvikling for egne brands:

 


Der er skabt fremgang i koncernens fortsættende brands i 1. halvår 2006/07 på i
alt 13%. Peak Per-formance, InWear, Tiger of Sweden, Cottonfield, Matinique, By
Malene Birger, Soaked in Luxury og Designers Remix Collection går alle frem med
tocifrede vækstrater. 
Den planlagte afvikling af Part Two's herrelinie PTM og Error samt frasalget af
Sir of Sweden har sam-let set betydet et omsætningstab på 40 mio. DKK for 1.
halvår 2006/07. Inklusive omsætningstabet for disse brands er den samlede vækst
10%. 

Jackpot har igennem længere tid realiseret tilbagegang, og omsætningen faldt
10% sammenlignet med 1. halvår 2005/06. Brandet har gennemgået en nødvendig
repositionering og fremstår i dag op-dateret. Dette har medført tilpasning af
distributionsplatformen, og brandet har i denne proces mistet forhandlere og
slutkunder i et større omfang, end nye er kommet til. Fremadrettet er
hovedudfordrin-gen for Jackpot hurtig udbygning af engrosdistributionen samt en
markant bedre udnyttelse af bran-dets eksisterende internationale
butiksportefølje. Til at lede den fremtidige indsats for at vende udvik-lingen
har koncernen udnævnt en ny Brand Director, der tiltræder snarest. 

Retailsalget af Peak Performance har i 2. kvartal udviklet sig mindre positivt
end planlagt. Det skyldes blandt andet en mindre positiv udvikling i
same-store-salget og mindre salg i sæson end planlagt på grund af et
ekstraordinært varmt vintervejr. 

Tilbagegangen i Tiger of Sweden i 2. kvartal skyldes, at Tiger of Sweden som
planlagt har leveret en del af vinterkollektionen ud i årets 1. kvartal. Tiger
of Sweden realiserede for hele 1. halvår en tilfreds-stillende vækst på 16%. 

Tilbagegangen i Saint Tropez skyldes en række midlertidige organisatoriske
forhold. Således forven-tes Saint Tropez at afslutte regnskabsåret 2006/07 med
vækst. 

Omsætningen af fremmede brands i egne butikker er som planlagt reduceret med
46% fra 21 mio. DKK til 11 mio. DKK. 

Omsætningsudvikling for egne brands pr. marked:
 

Omsætningsudviklingen på landeniveau viser tilfredsstillende fremgang. Danmark,
Norge, Belgien, Schweiz, Spanien, Rusland og Frankrig går frem med tocifrede
vækstrater for halvåret 2006/07. Kun UK og Polen oplever en mindre tilbagegang
i 1. halvår. 

Belgien har efter flere års tilbagegang realiseret en vækst på 10% for 1.
halvår. Matinique, Cottonfield, Part Two, Designers Remix Collection og Soaked
in Luxury går alle frem med mere end 20% i Bel-gien. Jackpot går dog tilbage
med 15% i 1. halvår på det belgiske marked. 

I Holland går Matinique, Cottonfield, Designers Remix Collection og Soaked in
Luxury alle frem med tocifrede vækstrater i 1. halvår. Jackpot og Part Two går
tilbage med henholdsvis 14% og 44%. Tilba-gegangen i Part Two skyldes
udelukkende brandets fravalg af en stor forhandlerkæde. 

Polen går 3% tilbage i 1. halvår. Det skyldes primært udviklingen i Jackpot.
Det er dog tilfredsstillende, at Polen udviser en moderat fremgang for 2.
kvartal på 3%, primært drevet af vækst i Cottonfield og Peak Performance. 
 
Som følge af den fortsatte tilbagegang i UK og Irland er det besluttet at
foretage et ledelsesskift. Søg-ningen efter en ny landechef er iværksat.
Salgsstrukturen vil under en ny landechef blive gjort mere brandfokuseret,
således at salgsrepræsentanterne er branddedikerede og organiseret under en
salgs-chef pr. brand for begge markeder. 

I kategorien Øvrige indgår bl.a. Italien, Kina, Japan, Island, Kroatien og
Grækenland, der alle har fremgang med tocifrede vækstrater. 

Stigende bruttoresultat
Bruttoresultat blev for halvåret 1.046 mio. DKK (959 mio. DKK) svarende til en
bruttomargin på 58,0% (58,2%). Tilbagegangen på 0,2%-point sammenlignet med 1.
halvår 2005/06 er sammensat af flere modsatrettede påvirkninger. 

For det første er koncernens indkøbsvaluta for 1. halvår 2006/07 afdækket til
en højere valutakurs end samme periode i 2005/06. Isoleret set betyder dette en
forringet bruttoavance for koncernen på 2,2%-point for hele 1. halvår. For det
andet er koncernens lagre for efterårs- og vinterkollektionerne større end
ventet som følge af mindre salg end planlagt, hvilket har resulteret i større
nedskrivninger i           1. halvår. 

Driftsmæssige forbedringer har stort set udlignet den negative udvikling i
koncernens indkøbsvaluta samt de højere lagernedskrivninger. Rabatter og
returneringer som andel af bruttoomsætningen i en-gros er reduceret, og den
samlede udnyttelse af ordremassen i engros er dermed marginalt forbedret.
Derudover er koncernens bruttomargin på retaildrift øget 1,1%-point, hvilket
svarer til en betydelig driftsmæssig forbedring, når den negative udvikling i
koncernens indkøbsvaluta tages i betragtning. 

Stigende omkostninger
Omkostningerne blev 813 mio. DKK (718 mio. DKK), og omkostningsprocenten er
øget med 1,5%-point til 45,1%. Forøgelsen skyldes både et øget aktivitetsniveau
og de langsigtede vækstinitiativer annonceret i forbindelse med årsrapporten
2005/06. 

Som følge af tiltagende international salgsvolumen investerer Peak Performance
i etableringen af en regionaliseret salgsstruktur, øgede salgsressourcer og
markedsføringsomkostninger samt i retaildrift. Brandet har endvidere øget fokus
på golf-segmentet via et dedikeret salgs- og designteam. Samlet set har disse
initiativer øget omkostningerne med 23 mio. DKK sammenlignet med samme halvår
sidste år. 

Øvrige langsigtede vækstinitiativer har øget de samlede omkostninger med 21
mio. DKK. 

Købet af Peak Performance's norske distributør har yderligere øget
omkostningerne med 12 mio. DKK. 

Den resterende omkostningsudvikling kombineret med en samlet ordreoptagelse for
året 2006/07, der er lavere end planlagt, har, som nævnt ved
regnskabsmeddelelsen for 1. kvartal 2006/07, medført iværksættelse af tiltag
for reduktion af omkostningsforbruget i den resterende del af regnskabsåret. 
Resultatudvikling
Resultat af primær drift blev et overskud på 233 mio. DKK (241 mio. DKK)
svarende til en tilbagegang på 3%. Resultatet er mindre end planlagt og ikke
tilfredsstillende. 

Udviklingen, der medfører en nedjustering af koncernens forventninger til
helåret, skyldes primært til-bagegang i Jackpot samt generelt større
lagernedskrivninger end planlagt som følge af det ekstraordi-nært varme
vintervejr. 

Resultatudviklingen i forhold til sidste år skal desuden ses i lyset af
koncernens langsigtede vækstini-tiativer, der som nævnt ovenfor alene har øget
omkostningerne med i alt 44 mio. DKK sammenlignet med 1. halvår 2005/06. 

Netto finansielle poster blev en nettoudgift på 8 mio. DKK (8 mio. DKK) på
trods af et gennemsnitligt højere træk på kreditrammen og et højere
renteniveau. Den positive udvikling skyldes en gevinst på 6 mio. DKK vedrørende
en valutaswap, der anvendes med det formål at dække koncernens valutarisiko på
egenkapital i svenske kroner. 

Der er udgiftsført en beregnet skatteomkostning på 65 mio. DKK svarende til 29%
af resultat før skat. 
Periodens nettoresultat blev 160 mio. DKK (165 mio. DKK) svarende til en
tilbagegang på 3%. 

Distributionskanaler

Engrosdrift
Engrosomsætningen blev 1.263 mio. DKK (1.144 mio. DKK) svarende til en vækst på
10%. 9 af 11 brands går frem med tocifrede vækstrater. Jackpot og Saint Tropez
har oplevet en utilfredsstillende udvikling med fald i engrosomsætningen på
henholdsvis 12% og 6%. 

Indtjeningsbidraget blev 196 mio. DKK (219 mio. DKK) svarende til en
indtjeningsmargin på 15,5% (19,2%). Faldet i den relative indtjening skyldes en
lavere bruttomargin for engroskanalen som følge af en højere indkøbsvaluta.
Denne effekt har mere end ophævet de underliggende driftsmæssige forbed-ringer
i form af færre rabatter og returneringer. Koncernens vækstinitiativer har
ligeledes øget omkost-ningerne i engroskanalen. 

Salg i sæson udviser en tilfredsstillende vækst på 21% sammenlignet med 1.
halvår 2005/06. Specielt Tiger of Sweden, Cottonfield, InWear, Matinique,
Soaked in Luxury og Designers Remix Collection driver denne udvikling med
vækstrater på over 30%. 

Indsalget af efterårskollektionen 2007, som startede primo januar, forløber som
planlagt med forventet tocifret vækst. Indsalget afsluttes endeligt medio marts
2007. 

Retaildrift
Retailomsætningen blev 473 mio. DKK (436 mio. DKK) svarende til en fremgang på
8%. Omsætnin-gen er positivt påvirket af netto-butiksåbninger med 17 mio. DKK.
Udviklingen i same-store-salget (or-ganisk omsætningsudvikling) er i halvåret
realiseret med en vækst på 7%, hvilket er mindre end plan-lagt. Udviklingen
skal dog ses i lyset af det ekstraordinært varme vintervejr. 

Same-store-salget er varierende over brands. Det er tilfredsstillende, at
InWear, Matinique og Part Two for halvåret alle realiserer vækstrater på over
20% i same-store-salget, hvorimod Jackpot og  Saint Tropez begge realiserede et
fald i same-store-salget på 7%. 

Retaildriftens indtjeningsbidrag er i 1. halvår forbedret med 14 mio. DKK til
87 mio. DKK (73 mio. DKK) svarende til en indtjeningsmargin på 18,4% (16,6%). 

Forbedringen skyldes bedre gennemsalg med færre rabatter og restvarer til
følge. Dette er opnået på baggrund af bedre produkter, bedre indkøb og bedre
merchandising. Hertil kommer den positive effekt af, at en række tabsgivende
butikker er blevet afviklet. Indtjeningsniveauet for retaildriften er forbedret
10 kvartaler i træk. 
Der er i halvåret lukket 11 butikker og åbnet 44 nye butikker, hvoraf 29 er
koncessioner. Af de åbnede koncessioner vedrører 12 en aftale med det førende
hollandske stormagasin, og 5 koncessioner skyl-des en konvertering af en
Companys koncept butik i Danmark. Købet af Peak Performance's distribu-tør i
Norge har betydet, at retailporteføljen er øget med 3 butikker. Der er netto
åbnet 3 butikker i 2. kvartal. Den samlede retailportefølje (koncessioner og
stand-alone-butikker) udgør nu 262 butikker. 

Outletdrift
Outletomsætningen blev 67 mio. DKK (68 mio. DKK) svarende til en tilbagegang på
1%. Outletdriftens indtjeningsbidrag i halvåret er øget med 8 mio. DKK svarende
til en forbedring i indtjeningsmarginen på 12,3%-point til 24,1% (11,8%). 

Forbedringen af den relative indtjening i outletdriften skyldes et bedre
varemix og vareflow til butikker-ne, hvilket har været medvirkende til
realisering af lavere rabatter. 

Outletdrift er en integreret del af koncernens forretningsmodel til lønsomt
salg af restvarer efter sæ-son. Koncernen driver 22 outletbutikker. 

Pengestrømme 
Pengestrømme fra driftsaktiviteter er for 1. halvår øget med 19 mio. DKK til
167 mio. DKK (148 mio. DKK). Udviklingen skyldes en mindre pengebinding i
arbejdskapital. Forøgelsen af koncernens vare-lagre og debitorer som følge af
øget aktivitet er således mere end opvejet af øgede kortfristede
forplig-telser. 

Bruttoinvesteringer i 1. halvår blev 116 mio. DKK (59 mio. DKK). Heraf er 49
mio. DKK relateret til ombygning og vedligeholdelse af koncernens
retailbutikker og showrooms, 19 mio. DKK er relateret til ombygning og
vedligeholdelse af koncernens hovedsæde på Raffinaderivej, og 27 mio. DKK er
relate-ret til goodwill ved købet af Peak Performance' distributør i Norge. 

Halvårets pengestrømme fra finansieringsaktiviteter blev negativ med 87 mio.
DKK (positiv med 12 mio. DKK). Koncernen har udbetalt udbytte på 68 mio. DKK og
tilbagekøbt aktier for 53 mio. DKK i perioden. 

Den samlede likviditetsvirkning for 1. halvår blev negativ med 36 mio. DKK
(positiv med 112 mio. DKK). 

Netto-rentebærende gæld
Koncernens netto-rentebærende gæld blev 448 mio. DKK (194 mio. DKK) svarende
til en forøgelse på 254 mio. DKK i forhold til 31. december 2005. Heraf skyldes
168 mio. DKK optagelse af langfristet gæld i forbindelse med købet af
koncernens hovedsæde samt finansiering af foretagne forbedringer. 

Balance
Koncernens aktiver er øget med 363 mio. DKK fra 1.493 mio. DKK pr. 31. december
2005 til 1.856 mio. DKK pr. 31. december 2006. Stigningen skyldes både vækst i
lang- og kortfristede aktiver. 

De langfristede aktiver er øget med 228 mio. DKK sammenlignet med samme
skæringsdato sidste år. Hovedparten af dette skyldes købet af koncernens
hovedsæde på Raffinaderivej samt foretagne for-bedringer. Den resterende del af
forøgelsen skyldes øget goodwill som følge af købet af Peak Perfor-mance's
distributør i Norge samt køb af sourcingagent i Tyrkiet. Investeringer i
renovering af eksiste-rende butikker samt nye butikker og den igangværende
renovering af koncernens hovedsæde har yderligere øget de langfristede aktiver. 

De kortfristede aktiver er øget med 135 mio. DKK. Varebeholdninger er steget
med 48 mio. DKK sam-menlignet med sidste år. Udviklingen i varelageret skyldes
en stigning i overskudsvarer primært drevet af mindre salg af Jackpot og Peak
Performance end planlagt. Tilgodehavender fra salg af varer og tjenesteydelser
er øget 13% som følge af stigende aktivitet. 


Egenkapitaludvikling

 

Egenkapitalen pr. 31. december 2006 er reduceret med 58 mio. DKK til 654 mio.
DKK. Soliditetsgra-den pr. 31. december 2006 er 35,2% (47,7%). 

Det blev på selskabets ordinære generalforsamling den 25. oktober 2006
besluttet at udlodde udbytte på i alt 68 mio. DKK, som efterfølgende er
udbetalt. 

Koncernens direktion, ledende medarbejdere og øvrige nøglemedarbejdere har i
efteråret 2006 udnyt-tet aktieincitamentsprogrammer, hvilket har medført en
forøgelse af egenkapitalen med 24 mio. DKK. Der er i perioden anvendt
valutasikringsinstrumenter med en negativ markedsværdi, som var indreg-net på
egenkapitalen pr. 30. juni 2006. 

Koncernen har i juli 2006 afsluttet aktietilbagekøbsprogrammet for 2005/06 på
200 mio. DKK samt påbegyndt et tilsvarende program for 2006/07. Dette har
reduceret egenkapitalen med 53 mio. DKK. 

Nedsættelse af aktiekapital 
På selskabets ordinære generalforsamling den 25. oktober 2006 blev det vedtaget
at nedsætte aktie-kapitalen med nom. DKK 5.658.750 svarende til det antal
aktier på 565.875 stk., der er tilbagekøbt i henhold til gennemførte
aktietilbagekøbsprogrammer i perioden 1. januar til 31. juli 2006. 

Efter forløbet af 3 måneders fristen for offentliggørelse gennem Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen er kapitalnedsættelsen registreret den 29. januar 2007. Et
til nedsættelsen svarende antal aktier, 565.875 stk., er samtidig annulleret. 

Efter gennemførelsen af nedsættelsen udgør selskabets aktiekapital nom. DKK
183.934.980 fordelt på 18.393.498 aktier a nom. DKK 10. Selskabets beholdning
af egne aktier er blevet reduceret med de annullerede aktier, ialt 565.875
stk., og udgør pr. 21. februar 2007 469.552 stk., svarende til 2,6% af
selskabets aktiekapital. 

Aktietilbagekøb
Som tidligere meddelt forventer IC Companys A/S i perioden fra 24. november
2006 til 30. juni 2007 at gennemføre aktietilbagekøb for ca. 200 mio. DKK. 

Det første tilbagekøb blev afsluttet 21. februar 2007 og udgjorde 75 mio. DKK.
Bestyrelsen for IC Companys A/S har på sit møde den 21. februar 2007 besluttet
at iværksætte næste program på 75 mio. DKK. Dette program iværksættes den 22.
februar 2007 og løber frem til den 23. maj 2007. 

 

FORVENTNINGER TIL HELÅRET 2006/07 OG 2007/08

Forventningerne til 2006/07 nedjusteres
Resultatudviklingen i 2. kvartal 2006/07 har ikke været tilfredsstillende, hvor
omsætningen for egne fortsættende brands kun er øget med 9% og resultat af
primær drift er gået tilbage med 30 mio. DKK til 13 mio. DKK. 

Tilbagegangen for Jackpot i 2. kvartal samt for hele 2006/07 bliver større end
først antaget. Det eks-traordinært varme vintervejr har endvidere medført, at
især koncernens største brand Peak Perfor-mance - på trods af en vækst på 13% i
2. kvartal - ikke har realiseret den forventede omsætning. 

Endvidere har der været indkøbt efterårs- og vintervarer til en endnu højere
vækst end realiseret, hvorved 2. kvartal påvirkes negativt af større
lagernedskrivninger end forventet. 

Som nævnt ved aflæggelse af regnskab for 1. kvartal, har koncernen ligeledes
realiseret et lavere or-dreoptag til levering i 2. halvår end forudsat og som
følge deraf iværksat initiativer til reduktion af den i 2. halvår planlagte
omkostningsstigning. 

Disse omstændigheder har samlet set medført, at forventningerne til resultatet
i 2006/07 nedjusteres til et resultat af primær drift på 330 - 350 mio. DKK
(EBIT-margin 9,7% - 10,3%) fra tidligere 375 - 400 mio. DKK (EBIT-margin på
11,0% - 11,8%). Det frie cash flow nedjusteres til 170 - 200 mio. DKK fra
tidligere 230 - 250 mio. DKK. 

For regnskabsåret 2006/07 forventes en omsætning på 3.400 mio. DKK, samt
uændret driftsmæssige investeringer i størrelsesordenen 130 - 140 mio. DKK og
anlægsinvesteringer på 50 mio. DKK. 

Det tidligere annoncerede aktietilbagekøb på i alt 200 mio. DKK fastholdes.

Målsætningen for 2007/08 fastholdes
Den økonomiske målsætning fastholdes om for regnskabsåret 2007/08 at opnå en
omsætning i stør-relsesordenen 3.800 mio. DKK og en overskudsgrad på 13-15% med
et frit cash flow på mere end 400 mio. DKK. 

Målsætningen skal ses i lyset af forventningerne om to-cifret vækst i
ordreoptagelsen for efterårskol-lektionerne 2007, en forbedring i
bruttomarginen på 1-2%-point som følge af faldende USD indkøbsva-luta, fortsat
forbedret retail performance, effekten af de igangsatte langsigtede
vækstinitiativer og ef-fektiviseringstiltag. 


IC Companys A/S


Niels Martinsen						Henrik Theilbjørn		 
Bestyrelsesformand					Adm. direktør	

		

Kontaktpersoner

Henrik Theilbjørn, adm. direktør
Telefon 3266 7646

Chris Bigler, økonomidirektør
Telefon 3266 7017
 

LEDELSESPÅTEGNING 


Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt delårsrapporten for
perioden 1. juli - 31. december 2006 for IC Companys A/S. 

Delårsrapporten er urevideret og aflægges i overensstemmelse med indregnings-
og målingsbestem-melserne i International Financial Reporting Standards som
godkendt af EU og yderligere danske op-lysningskrav til delårsrapporter for
børsnoterede selskaber. 

Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at
delårsrapporten giver et retvi-sende billede af koncernens aktiver, passiver og
finansielle stilling pr. 31. december 2006 samt af re-sultatet af koncernens
aktiviteter og pengestrømme for perioden 1. juli 2006 - 31. december 2006. 


København, den 21. februar 2007




Direktion:





HENRIK THEILBJØRN					MIKKEL V. OLESEN	
Adm. direktør						Koncerndirektør 




Bestyrelse:





NIELS ERIK MARTINSEN	HENRIK HEIDEBY		OLE WENGEL
Formand	Næstformand		Næstformand





ANDERS COLDING FRIIS	NIELS HERMANSEN 		LEIF JUUL JØRGENSEN









 
DISTRIBUTIONSKANALER

 


 

RESULTATOPGØRELSE

 
 

AKTIVER - BALANCE

 


 

PASSIVER - BALANCE

 






 

KONCERNENS PENGESTRØMSOPGØRELSE

Attachments

9_dk_h1.pdf