Keops har indgået aftale med Property Group om salget af et tocifret antal svenske boligejendomme til en samlet pris på 2.730 mio. SEK. De solgte ejendomme er indkøbt fra maj 2004 frem til januar 2006, og siden da har prisen på svenske boligejendomme udviklet sig gunstigt. Keops realiserer derfor en betydelig værdistigning ved salget. De solgte ejendomme indgår i følgende tre ejendomsporteføljer: • Dele af Malmstaden-porteføljen (boliger i Norrköping) • Borgs-porteføljen (boliger i Norrköping) • PBA-porteføljen (boliger i Malmö, Kalmar og Karlskrona) I forbindelse med endelig gennemførelse og afregning af salget, forventeligt inden udgangen af april måned, vil der blive meddelt førtids¬indfrielse af alle obligationer, udstedt af Keops EjendomsObligationer III (PBA) A/S. Det drejer sig om: • 8,5% Keops EjendomsObligationer III 2011 • 9% Keops EjendomsObligationer III 2014 Ved salget har CB Richard Ellis medvirket som mægler. Keops forventninger til fremtiden De solgte boligejendomme indgår i de tre ejendomsporteføljer, der som led i Keops' sekspunktsplan for konsolidering, fokusering og professionalisering af koncernen, blev udpeget som salgsmodne. Salgsprocessen for de øvrige salg - primært kontorejendommen Fatburen i Stockholm samt de resterende ejendomme i Malmstaden-porteføljen - følger den fastlagte plan med salget af Fatburen længst i salgsforløbet. De fremskredne salgsdrøftelser omkring Fatburen samt aftalen om salget af de svenske boligejendomme underbygger sekspunktsplanens forventninger til avance og likviditets¬provenu for de udpegede salgsmodne ejendomsporteføljer. Ledelsen fastholder derfor de senest udmeldte forventninger til Keops-koncernens samlede resultat før skat for indeværende regnskabsår. Forventningerne til resultat før skat for 2006/07 udgør således 500-700 mio. kr. I resultatforventningen indgår værdireguleringer af ejendomme og gæld med samlet ca. 170 mio. kr.