Codan A/S, Indkaldelse til generalforsamling


Vedr.:	Codan A/S - Fondskode 1028863 - 8,                                       
Indkaldelse til generalforsamling                                               
Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling i Codan A/S, onsdag den 11. april
2007, kl. 16:00, i Codanhus, Gammel Kongevej 60, 1790 København V, med denne    
dagsorden:                                                                      

a.Aflæggelse af beretning om selskabets virk­somhed og for­retningens gang i   
   det forløbne år. 
b.Fremlæggelse af koncernregnskabet.                                           
c.Godkendelse af årsrapporten og meddelelse af decharge til bestyrelse og      
direktion.                                                                      
d.Forslag til overskuddets anvendelse eller dækning af tab, herunder udbytte   
til aktionærerne.                                                               
e.Behandling af særlige forslag fra bestyrelsen eller ak­tio­nærerne.      
Se forslag fra bestyrelsen nedenfor.                                           
f.Valg af bestyrelse.                                                          
Bestyrelsen foreslår nyvalg af Paul Whittaker, idet Ole T. Krogsgaard ikke   
stiller op til genvalg. Bestyrelsen foreslår i øvrigt genvalg af de øvrige      
nuværende generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer, Vagn Ove Sørensen,     
Björn Bergman, Anthony P. Latham, Simon P. G. Lee, Niels Chr. Nielsen, Richard  
Rudolf Sand og Björn Wolrath.                                              
Paul Whittaker (f.1959) er Chief Executive Officer for Emerging Markets i Royal
& Sun Alliance Insurance Group plc. og bosiddende i London, England. Han er     
tillige bestyrelsesmedlem i Royal & Sundaram Alliance Insurance Company Limited.
De øvrige bestyrelsesmedlemmers baggrund er beskrevet i årsrapporten for 2006, 
som er tilgængelig på selskabets hjemmeside.                                    
g.Valg af revisorer.                                                           
Bestyrelsen foreslår valg af Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab.   
h.Bemyndigelse til dirigenten.                                                
i.Eventuelt.                                                                   

Under dagsordenens litra e stiller bestyrelsen følgende forslag:                

i) Forslag fra bestyrelsen om sletning af vedtægternes §§ 3 a og 3 b.           
Bestyrelsen foreslår, at vedtægternes §§ 3 a og 3 b slettes, idet de deri       
angivne bemyndigelser er udløbet.                                               
ii) Forslag fra bestyrelsen om bemyndigelse til uddeling af ekstraordinært      
udbytte.                                                                        
Bestyrelsen foreslår, at generalforsamlingen giver bestyrelsen bemyndigelse til 
at uddele ekstraordinært udbytte. Bemyndigelsen optages i vedtægterne som ny § 3
a.                                                                              
iii) Forslag om ændring af vedtægternes § 18 om revision                        
Bestyrelsen foreslår, at selskabets eksterne revisorer vælges af                
generalforsamlingen for et år af gangen, og at valg af revisorer bliver fast    
punkt på dagsordenen for den ordinære generalforsamling. Bestyrelsen foreslår   
endvidere, at selskabets årsrapport alene påtegnes af den eksterne revision.    
Ifølge forslaget ændres vedtægternes § 18, stk. 1 og 2 til følgende:            
“§ 18. Selskabets årsrapport revideres af én eller to statsautoriserede         
revisorer.                                                                      
Revisorerne, der skal opfylde betingelserne for revision af                     
forsikringsvirksomheder, vælges af generalforsamlingen for ét år af gangen.     
Genvalg kan finde sted."                                                        
iv) Forslag om ændring af vedtægternes § 11 om dagsordenen for den ordinære     
generalforsamling                                                               
Bestyrelsen foreslår, at dagsordenen for den ordinære generalforsamling ændres, 
således at koncernregnskabet og årsrapporten for selskabet behandles under samme
punkt. Endvidere indsættes nyt punkt om valg af revisorer. Ifølge forslaget     
ændres vedtægtenes § 11 til følgende, idet bestemmelsens sprogbrug i øvrigt     
moderniseres:                                                                   
”§ 11. Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal omfatte:             
a.Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år.           
b.Godkendelse af årsrapporten samt meddelelse af decharge til bestyrelse og    
direktion.                                                                      
c.Anvendelse af overskud eller dækning af underskud i henhold til den godkendte
årsrapport.                                                                     
d.Valg af bestyrelse.                                                          
e.Valg af revisorer.                                                           
f.Eventuelle forslag fra aktionærer eller bestyrelsen.                        
g.Eventuelt.”                                                                  
v) Forslag om ophævelse af vedtægternes § 22 om opløsning af selskabet.         
Bestyrelsen foreslår, at vedtægternes kapital VI og dermed vedtægternes § 22 om 
opløsning af selskabet ophæves, således at opløsning sker efter lovgivningens   
almindelige regler.                                                             
vi) Forslag om kapitalnedsættelse ved annullering af egne aktier.               
Bestyrelsen foreslår, at selskabets aktiekapital nedsættes med nominelt kr.     
44.256.500 ved annullering af 2.212.825 stk. egne aktier. Selskabets samlede    
købspris for de egne aktier, som annulleres, udgør kr. 999.973.459.             
Kapitalnedsættelsen gennemføres i overensstemmelse med reglerne i               
aktieselskabslovens kapitel 7 og anses for udbetalt til aktionærerne, jf.       
aktieselskabslovens § 44a, stk. 1, nr. 2.                                       
vii) Forslag om bemyndigelse til erhvervelse af egne aktier.                    
Bestyrelsen foreslår i lighed med tidligere år, at generalforsamlingen          
bemyndiger selskabet til ad en eller flere gange i perioden fra 11. april 2007 -
1. maj 2008 at erhverve egne aktier med et nominelt beløb på op til i alt 10    
procent af selskabets aktiekapital. Aktierne kan erhverves til en pris svarende 
til børskursen på købstidspunktet  10%.                                        

                                      ***                                       
Til vedtagelse af forslagene under dagsordenens pkt. e, nr. i-vi, kræves i      
henhold til § 12, stk. 2 i selskabets vedtægter, at beslutnin­gen tiltrædes af  
mindst to trediedele såvel af de afgivne stemmer som af den på                  
ge­neralfor­samlingen repræsenterede stemmebe­rettigede aktiekapi­tal. Til      
vedtagelse af forslaget under dagsordenens pkt. e, nr. vii, kræves simpelt      
flertal.                                                                        

                                      ***                                       
Dagsordenen og årsrapport for 2006 vil være fremlagt på sel­skabets kontor fra  
den 19. marts 2007. Indkaldelsen tilsendes selskabets navnenoterede aktionærer. 
De fuldstæn­dige forslag, der fremsættes på generalforsamlingen, fremlægges på  
sel­skabets kontor senest 8 dage før generalforsamlingen. Årsrapporten kan      
hentes på Codans hjemmeside www.codan.dk under “Investor”.                      

Adgang til og stemmeret på generalforsamlingen har enhver aktionær, der mod     
behø­rig legitima­tion har løst adgangskort. Blanket til brug herfor kan        
rekvireres på Codans hjemmeside www.codan.dk under                              
“Investor / Generalforsamlinger / Adgangs­kort” eller ved henven­delse til      
Aktiebog Danmark A/S, Kongevejen 118, 2840  Holte, i perioden 19. marts - 10.   
april 2007 . Aktionærer, der selv giver møde på general­forsamlingen, kan       
rekvirere adgangskort og stemmeseddel på www.codan.dk,                          
“Investor / General­for­samlinger / Tilmelding” til ordinær generalforsamling.  

København, den 19. marts 2007.                                                  

Bestyrelsen

Attachments

fuldstndigeforslag.gf.2007.pdf adgangskort  fuldmagt 2007 aktiebog.dk.clear.pdf fb 3 2007 gfindkaldelse dk.pdf