Indberettet til Københavns Fondsbørs via StockWise den 28. marts 2007: Selskabet har solgt sin ejendomsportefølje, hvorfor alle de af selskabet udstedte EjendomsObligationer opsiges til førtidsindfrielse den 31. maj 2007. Opsigelsen sker med henvisning til og i overensstemmelse med prospektets afsnit "Udsteders indløsningspligt og indfrielsesadgang" og bliver indrykket i Statstidende med minimum 30 dages varsel til den sidste bankdag i maj. Betalingen af de indfriede obligationer vil sammen med betaling af pålydende rente frem til indfrielsen ske via Værdipapircentralen den 31. maj 2007. Obligationsserier, som omfattes af førtidsindfrielse, er: Keops EjendomsObligationer III 8,5% 2011 (DK0003449908) Obligationer for nominelt DKK 60.000.000 indfries til kurs 108, hvilket svarer til en effektiv forrentning på ca. 10,88% p.a., hvis obligationerne er erhvervet ved udstedelsen til kurs 100. Keops EjendomsObligationer III 9,0% 2014 (DK0003450088) Obligationer for nominelt DKK 140.000.000 indfries til kurs 114, hvilket svarer til en effektiv forrentning på ca. 13,07% p.a., hvis obligationerne er erhvervet ved udstedelsen til kurs 100. De ovennævnte obligationer blev udsted og noteret på Københavns Fondsbørs A/S med første noteringsdag den 19. maj 2004. Spørgsmål vedrørende denne meddelelse kan rettes til Deputy CEO Karsten Poulsen eller Head of Communication Susanne Lindø på telefon 3341 0000.