Halvårsrapport for 1. halvår 2006/07


Indberettet til Københavns Fondsbørs via Company News Service den 16. maj 2007.

Bestyrelsen i Keops EjendomsObligationer VII (Stockholm) A/S har i dag afholdt
bestyrelsesmøde, hvor koncernens halvårsrapport blev behandlet. Rapporten
vedlægges. 

Resume:

Tilfredsstillende halvårsresultat i 
Keops EjendomsObligationer VII (Stockholm) A/S.

Koncernen Keops EjendomsObligationer VII (Stockholm) A/S fik et halvårsresultat
før skat og værdireguleringer af investeringsejendomme på 4,6 mio. kr. mod 15,4
mio., kr. i sammenligningsperioden (10 måneder). Den primære årsag til faldet
skyldes et valutakurstab, hvor der i sammenligningsperioden var en
valutakursgevinst. 

Nettoomsætningen for det første halvår udgør 98,1 mio. kr. og er på niveau med
prospektbudgettet på 98,6 mio. kr. Egenkapitalen pr. 31. marts 2007 udgør 75,8
mio. kr. 

Bestyrelsen betragter det opnåede resultat som tilfredsstillende.

Koncernen ejer 11 ejendomme beliggende i og omkring Stockholm, med et samlet
areal på ca. 155.000 kvadratmeter. Koncernen har for nylig bla. indgået en 10
årig lejeaftale med Haninge Kommune. 

Investeringsejendommenes værdi pr. 31. marts 2007 udgør 2.394 mio. kr. 

Værdireguleringer af ejendomme og kursregulering af gældsforpligtelser er
indregnet i regnskabslinien værdiregulering investeringsejendomme og gæld,
netto og udgør for perioden 23,7 mio. kr. 

Bestyrelsen betragter det opnåede resultat før skat og værdireguleringer af
investeringsejendomme og gæld som tilfredsstillende, og på denne baggrund
fastholdes resultatforventning af resultat før skat og værdireguleringer af
investeringsejendomme og gæld på ca. 35 mio. kr. 







Spørgsmål vedrørende denne meddelelse kan rettes til Senior Vice President
Torben Schultz eller Head of Communication Susanne Lindø eller på tlf. 3341
0000.

Attachments

fbm_13_h1_dk.pdf