Ordinær generalforsamling i GPV Industri A/S 21. juni 2007


GPV Industri har i dag afholdt ordinær generalforsamling. Aktionærerne tog
formandens beretning til efterretning, og årsrapporten for 2006/07 blev
enstemmigt godkendt. 

Formanden oplyste i sin beretning, at salget de fire produktionsejendomme, med
en samlet avance på ca. 70 mio. kr., er gennemført. Endvidere oplyste han, at
den tidligere udmeldte resultatforventning om et resultat før skat i niveauet
90-110 mio. kr. opretholdes. GPV vil forinden aflæggelse af rapporten for 1.
kvartal 2007/08 den 28. august 2007 præcisere denne resultatforventning 

Bestyrelsesmedlemmerne N. E. Nielsen og Poul W. Sørensen var på valg og blev
enstemmigt genvalgt. 

Selskabets revisor Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab blev
genvalgt som selskabets revisor. 

Bestyrelsens bemyndigelse til at erhverve egne aktier op til 10 % af
aktiekapitalen og til den på Københavns Fondsbørs noterede køberkurs med tillæg
eller fradrag på indtil 10% blev forlænget indtil 15. december 2008. 

Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med N. E. Nielsen som
bestyrelsesformand.

Attachments

omx gpv nr. 5 genral forlb 21.6.2007 final.pdf