Orientering om kommende fusion af 8 afdelinger under Investeringsforeningen BG Invest med lignende afdelinger under Investeringsforeningen Danske Invest samt overflytning af 16 afdelinger fra Investeringsforeningen BG Invest til Investeringsforeningen Danske Invest. Fusioner Finanstilsynet har den 7. august 2007 godkendt forårets generalforsamlingsbeslutning om at fusionere 8 afdelinger under Investeringsforeningen BG Invest med lignende afdelinger under investeringsforeningen Danske Invest samt overflytning af 16 afdelinger fra Investeringsforeningen BG Invest ligeledes til Investeringsforeningen Danske Invest. Det skal derfor oplyses, at for de 8 fusionerende afdelinger under Investeringsforeningen BG Invest vil sidste handelsdag være tirsdag den 14.august 2007 med valør fredag den 17. august 2007, og ombytningen vil blive gennemført den 20. august 2007 af Værdipapircentralen. Antallet af andele, som medlemmerne i de ophørende afdelinger vil modtage i de respektive fortsættende afdelinger, vil afhænge af forholdet mellem den indre værdi pr. foreningsandel beregnet den 15. august 2007 i de to afdelinger, der fusioneres. Den indre værdi udregnes i overensstemmelse med lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. og efter Finanstilsynets retningslinier. Ombytningsforholdet for de enkelte afdelinger vil fremgå af de depotmeddelelser, som udsendes til medlemmerne i forbindelse med fusionen, og vil herudover blive oplyst ved en fondsbørsmeddelelse mandag den 20. august 2007. I nedenstående liste er de berørte afdelinger anført samt i den vedhæftede oversigt. Investeringsforeningen BG Invest Ophørende afdeling Ophørende fondskode Blandet DK006001106-2 Danske Obligationer DK001008307-0 Internationale Erhvervsobligationer DK001610406-0 Internationale Obligationer DK001600338-7 Korte Obligationer DK001591533-4 Korte Pensionsobligationer DK001629050-5 Lange Pensionsobligationer DK001605399-4 Mellemlange Pensionsobligationer DK001620835-8 Som følge af ombytningen kan det blive nødvendigt at udbetale små, kontante udligningsbeløb til medlemmerne. En sådan kontantudligning beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. For den akkumulerende afdeling Blandet vil der af det kontante udligningsbeløb blive tilbageholdt 28 pct. i acontoudbytteskat, medmindre andelene indgår i en pensionsordning. Overflytninger Endvidere vil der pr. 20. august 2007 ske overflytning af 16 afdelinger fra Investeringsforeningen BG Invest til Investeringsforeningen Danske Invest. Visse af afdelingerne vil i den forbindelse få justeret deres navn, jf. vedhæftede oversigt. De overførte afdelinger beholder deres aktuelle fondskode. Eventuelle spørgsmål kan rettes til Danske Invest Administration A/S på telefon 33 33 71 71. Med venlig hilsen DANSKE INVEST ADMINISTRATION A/S Jørgen Pagh underdirektør
Orientering om kommende fusion af 8 afdelinger og 16 overflytninger fra Investeringsforeningen BG Invest til Investeringsforenigen Danske Invest
| Source: BG Invest