GourmetBryggeriet A/S foretager ændringer i bestyrelsen.


Meddelelse nr. 10/2007                                                          
24. oktober 2007                                                                

GourmetBryggeriet A/S foretager ændringer i bestyrelsen.                        

I forbindelse med GourmetBryggeriets ordinære generalforsamling tirsdag den 23. 
oktober 2007 er der sket en oprustning af bestyrelsens sammensætning.           

Jens Løgstrup, Dansk Selskabsudvikling, Lars Dietrichsen, GourmetBryggeriet og  
Michael Knoth, GourmetBryggeriet er alle trådt ud af bestyrelsen.               

I stedet er Jørgen Ajslev, Jens Due og Villy Jæger blevet valgt ind.            

Jørgen Ajslev har siddet i direktionen for blandt andet Sophus Berendsen A/S og 
H+H International A/S og er bestyrelsesmedlem i blandt andet Topdanmark A/S, DSV
Miljø A/S, Aalborg Industries A/S og H+H International A/S.                     

Jens Due har været direktør for Danbrew A/S fra firmaets stiftelse i 1979 og    
indtil 2004. Han sidder i dag i bestyrelsen for blandt andet Union Engineering  
A/S, Melitek A/S og Orana A/S                                                   

Villy Jæger er administrerende direktør og medejer i Skandinavisk Køkkengruppe  
A/S. Han har siddet i bestyrelsen for blandt andet Joha A/S, Martello A/S og    
Sørvad Møbelfabrik A/S og er idag bestyrelsesmedlem i blandt andet Sika Interiør
A/S                                                                             

Henrik Jansen, der er ejer af og direktør for Reherman Ilt & Gas A/S, er blevet 
genvalgt.                                                                       

Bestyrelsen har konstitueret sig med Jørgen Ajslev som bestyrelsesformand.      

Yderligere information                                                          

Administrerende direktør Tom Sand-Kristensen, telefon 20271888, e-mail          
tsk@gourmetbryggeriet.dk, GourmetBryggeriet A/S, Bytoften 10-12, 4000 Roskilde. 

GourmetBryggeriet (GB) er grundlagt af Lars Dietrichsen, kok og restauratør, og 
Michael Knoth, brygmester fra Skandinavisk Bryggerhøjskole. GB har ambition om  
at få det gode øl tilbage på frokost- og middagsbordet. Godt øl brygget til god 
mad nydt af mennesker har fra starten været målet med bryggeriet. Derfor er GBs 
motto ”Øl, mad, mennesker”. For mere information se www.gourmetbryggeriet.dk.   

Certified Adviser er Grant Thornton, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab,    
Stockholmsgade 45, 2100 København Ø, telefon 35271383.