FIH Erhvervsbank A/S kvartalsrapport januar-september 2007


•	Rekordresultat efter skat på 886,5 mio. kr.
•	Fortsat tilfredsstillende vækst i forretningsområderne
•	Flot afkast af unoterede aktier
•	Ingen ”sub-prime” aktiviteter i FIH koncernen

Resultatet for de første tre kvartaler blev på 886,5 mio. kr. efter skat,
hvilken er en fremgang på 151,5 mio. kr. i forhold til samme periode året før. 

Egenkapitalforrentningen før skat var 20,2 procent mod 19,8 procent i de tre
første kvartaler i 2006 og efter skat 16,6 procent mod 15,9 procent i samme
periode 2006. 

Resultaterne for udlånsaktiviteterne ligger pænt over forventningerne, og den
samlede udlånsvolumen er steget 11 procent siden årsskiftet. 

Indlånsaktiviteten udvikler sig fortsat positivt, og indlånsvolumen er cirka
fordoblet siden primo året og udgør ved kvartalets slutning 14 mia. kr. 

FIH PARTNERS A/S er det største Investment Banking selskab i Danmark. Selskabet
har gennemført 16 transaktioner i indeværende år. 

Capital Markets' etablering er tilendebragt, og fokus er nu rettet mod
udvikling af produktportefølje og samarbejde med bankens udlånsområder. Særligt
Financial Solutions og Sales & Trading udvikler sig positivt på
indtjeningssiden. 


Den internationale finansielle krise, som er foranlediget af tab på sub-prime
lån i USA, har ikke umiddelbart påvirket FIH, idet FIHs aktivmasse
altovervejende er dansk. Der er således ingen sub-prime lån i FIH' bøger, og
lån til hedgefonde m.v. udgør 120 mio. DKK. 

Sekundært har krisen sendt fundingrenten i vejret. Den øgede renteudgift fra
fundingen i tredje kvartal har kunnet holdes indenfor 50 mio. kr. og har
reduceret FIHs rentemarginal. Samtidig er spændet mellem FIHs
obligationsbeholdning og renteafdækningen af denne blevet udvidet, således at
renteafdækningen har givet et kurstab i størrelsesorden 50 mio. kr. i tredje
kvartal. 

FIHs likviditet har gennem året haft et meget tilfredsstillende niveau og
udgjorde ved kvartalets udgang 18 mia. kr. hvortil kommer 19 mia. kr. i utrukne
committede lånefaciliteter, således at den samlede likviditet udgør 37 mia. kr.
holdt op imod et udlån på 75 mia. kr.  FIH har i tredje kvartal ikke haft behov
for at optage obligationslån på euromarkedet. 


Se hele fondsbørsmeddelelsen i vedlagte pdf.fil

Attachments

11-2007_ 3q2007dk_v3.pdf