Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling


Meddelelse nr. 19 - 2007til OMX Den Nordiske Børs København A/S                 

                                                         Albertslund, 2007.11.07



                          BRØDRENE A & O JOHANSEN A/S                           

                INDKALDELSE TIL EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING                 


Brødrene A & O Johansen A/S, CVR-nr. 58210617, indkalder herved til             
ekstraordinær generalforsamling til afholdelse                                  

                    TORSDAG DEN 22. NOVEMBER 2007, KL. 11.00                    

                              på følgende adresse                               

                          BRØDRENE A & O JOHANSEN A/S                           
                                   RØRVANG 3                                    
                               2620  ALBERTSLUND                                

Dagsordenen for den ekstraordinære generalforsamling omfatter følgende punkt:   


Godkendelse i henhold til vedtægternes § 3 af, at samtlige stamaktier, nominelt 
kr. 5.640.000, af de hidtidige stamaktionærer, Jens Ove Johansen, Niels A.      
Johansen og sidstnævntes helejede selskab, Evoleska Holding AG, overdrages til  
J-F. Lemvigh-Müller Holding A/S, betinget af konkurrencemyndighedernes          
godkendelse.                                                                    
                                                                                

Dagsordenen og det fuldstændige forslag vil senest 8 dage før                   
generalforsamlingen være fremlagt til eftersyn for aktionærerne på selskabets   
kontor.                                                                         

Selskabets nominelle aktiekapital udgør DKK 57.000.000. Denne aktiekapital er   
opdelt   i en stamaktiekapital på DKK 5.640.000 og en præferenceaktiekapital på 
DKK 51.360.000. Stamaktiekapitalen er fordelt på aktier a DKK 1.000 eller       
multipla heraf. Præferenceaktiekapitalen er fordelt på aktier a DKK 100 eller   
multipla heraf. Ethvert stamaktiebeløb på DKK 1.000 giver 100 stemmer, og       
ethvert præferenceaktiebeløb på DKK 100 giver 1 stemme.                         

Forslaget kan på generalforsamlingen vedtages med simpelt stemmeflertal.        





Det er en betingelse for afgivelse af stemme, at aktionæren senest 3 dage forud 
for generalforsamlingen over for selskabet har godtgjort sin stemmeret og       
anmodet om udlevering af adgangskort. Adgangskort kan rekvireres ved at rette   
henvendelse til Brødrene A & O Johansen A/S på telefon 70 28 01 80 eller 70 28  
01 79. Fuldmagts-blanket kan ligeledes rekvireres ved henvendelse til selskabet.

Spørgsmål vedrørende aktionærernes udøvelse af finansielle rettigheder kan      
rettes til Danske Bank, Finanscenter Storkøbenhavn, Hovedvejen 107, 2600        
Glostrup.                                                                       


Bestyrelsen

Attachments

indkaldelse til ekstraordinr generalforsamling 2007-2.pdf