cBrain har indgået en aftale med Integrationsministeriet om leverance af en ESDH-løsning (Elektronisk Sag- og Dokumenthåndtering) til brug hos Indfødsretskontoret, hvor den skal erstatte kontorets nuværende ESDH-løsning. Leverancen baseres på softwarekomponenter, som cBrain tidligere har udviklet i forbindelse med leverance af en ESDH-løsning til Kirkeministeriets provstier. ESDH er et fokusområde for cBrain, hvorfor aftalen har væsentlig betydning for realisering af selskabets vækstplan. Nærværende meddelelse ændrer ikke cBrains forventninger til indeværende regnskabsår. Med venlig hilsen Per Tejs Knudsen CEO Yderligere information: Anne Dorthe Hermansen, Ansvarlig for investor relations Telefon: 40118608 e-mail: adh@cbrain.dk