Forlængelse af tegningsperiode til fredag 28. december 2007 kl. 12.00. Som meddelt i First North meddelelse nr. 13 af 22. november, nr. 14 af 7. december og nr. 15 af 13. december 2007 har Danventures' bestyrelse besluttet at foretage en rettet emission og tilbyde mellem 300.000 og 600.000 styk nye aktier til et mindre antal investorer uden fortegningsret for selskabets eksisterende aktionærer. Emissionen løber fra den 10. december 2007 og foretages til markedskurs (DKK 9,60 pr. aktie a nom. DKK 2). Emissionen vil give et provenu på mellem DKK 2,9 mio. og DKK 5,8 mio., som i hovedsagen skal benyttes til søgning efter en eller flere partnere, som med et stærkt brand og et eksisterende distributionsnet kan løfte den internationale markedsføring af Swirlnets nye sportscomputer Swirl® samt internettjenesten Swirlfit™ samt salgsorienterede udviklingstiltag. På opfordring fra en række potentielle investorer har bestyrelsen for Danventures besluttet at udarbejde en mere udførlig beskrivelse af selskabets nuværende situation og fremtidige planer, så investorerne bedre kan vurdere investeringens risici og muligheder. Tegningsperioden er derfor forlænget frem til og med fredag den 28. december 2007 kl. 12.00. Denne beskrivelse er vedlagt som pdf-dokument.
Forlængelse af tegningsperiode
| Source: Danventures A/S