KIF Vejen forlænger med anfører


Kolding 2. januar 2008

Pressemeddelelse

KIF Håndbold Elite A/S har forlænget kontrakt med anfører.

KIF Håndbold Elite A/S kan starte året med at fortælle at det er lykkedes at
forlænge kontrakten med dameholdets anfører Susanne Kastrup så den løber frem
til 2011. 

Susanne Kastrup har spillet i KIF Håndbold siden 1999, hvor hun som junior kom
fra Vejen HK. Susanne har gennem hele sin tid i KIF udviklet det talent hun
allerede i en ung alder viste hun havde. Hun har været fast på Y- og U-
landsholdet, hvor hun har henholdsvis 14 Y-kampe med 24 mål, og 28 U- kampe med
67 mål som resultat. Seneste skulderklap til Susanne er udtagelsen til
landstrænerens udviklingstrup, som er rugekassen til A-landsholdet. 

Susanne Kastrup er som anfører og som indfødt i Vejen en utrolig vigtig person
i hele KIF Vejen projektet. Susanne viser hele tiden den rigtige holdningen til
at give en hjælpende hånd i klubben og ved om nogen hvad man kan få igen ved at
give til ungdomsafdelingen i klubben. Og det er lige meget om det så er KIF
Håndbold eller Vejen HK. 

KIF VEJENs ledelse er meget glade for kontraktforlængelsen med Susanne Kastrup.
”Det er lykkedes at holde på en af klubbens egne spillere, og vi ser det som en
meget stor vigtighed at bevare nogle af klubbens egne kulturbærere i
fremtidsplanerne om at holde KIF Vejen i den bedste halvdel af verdens bedste
liga”, siger KIF Håndbolds Direktør Jens Boesen 

Organisatoriske spg. skal rettes til Jens Boesen på tlf. 75 52 08 80 eller på
mobil 20 89 37 00 
Sportslige spg. rettes til Lars Frederiksen på tlf. 26 18 60 24

Med venlig hilsen
KIF Håndbold Elite A/S

Attachments

forlngelse 02-01-08 susanne kastrup.pdf