TDC Regnskabsmeddelelse for 2007


Hovedpunkter for 2007
• Omsætningen faldt 1.6 pct. til DKK 39.321 mio. som følge af lavere omsætning
fra traditionel fastnettelefoni, mobilterminerings- og roamingpriser samt en
ugunstig udvikling i den schweiziske valutakurs. Dette blev delvist opvejet af
flere mobil-, bredbånds- og kabel TV-kunder. Korrigeret for erhvervelse og
frasalg af selskaber faldt omsætningen 0,9 pct. 
• EBITDA faldt 3,8 pct. til DKK 12.498 mio. som følge af lavere omsætning og
øgede omkostninger som følge af salg og tilbageleasing af ejendomme,
outsourcing af IT-infrastruktur samt øgede omkostninger til konsulenter og
udbedring af kabelskader. Dette blev delvist opvejet af en positiv nettoeffekt
fra erhvervelsen af Invitel og frasalget af Bité. Korrigeret for erhvervelse og
frasalg af selskaber faldt EBITDA 5,0 pct. 
• Årets resultat steg 137,2 pct. til DKK 8.167 mio. Årets resultat var positivt
påvirket af særlige poster på DKK 5.360 mio. og negativt påvirket af
dagsværdireguleringer på DKK 181 mio. 
• Den rentebærende nettogæld blev nedbragt med DKK 13.821 mio. til  DKK 41.400
mio. 
• Egenkapitalen steg 6.856 mio. til DKK 10.427 mio.
• Der foreslås et udbytte på DKK 3,60 per aktie sammenlignet med DKK 3,50 i
2007. 

	
Forventninger til 2008
• Omsætningen forventes at stige svagt som følge af helårseffekten af
erhvervelsen af Invitel, samt vækst i YouSee og Mobil Norden. 
• Resultat af fortsættende aktiviteter eksklusive særlige poster og
dagsværdire-guleringer forventes at stige 10-20 pct. Mere effektiv drift og
faldende rente-omkostninger vil kun blive delvist opvejet af højere
skatteomkostninger som følge af helårseffekten af ny skattelovgivning. 


Læs den fulde rapport på nedenstående link.

For yderligere informationer kontakt TDC Investor Relations på 6663 7680.

TDC A/S
Nørregade 21
0900 København C
tdc.dk

Attachments

release 03-2008 regnskabsmeddelelse for 2007.pdf