Indkaldelse til Arkil Holdings generalforsamling den 21. april 2008


Hermed indkaldes til selskabets ordinære generalforsamling til afholdelse


mandag den 21. april 2008 kl. 17.30


på Hotel Harmonien, Gåskærgade 19, 6100 Haderslev, med følgende dagsorden i
henhold til vedtægterne: 

1. Ledelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne regnskabsår.
2. Forelæggelse af årsrapport med revisionspåtegning til godkendelse.
3. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den
godkendte årsrapport. 
4. Beslutning om decharge for direktion og bestyrelse.
5. Behandling af eventuelle forslag fra bestyrelsen samt forslag, der i henhold
til vedtægternes § 12 måtte være fremkommet fra aktionærer. 
a. Bestyrelsen fremsætter forslag om, at den i § 3b anførte frist ændres fra
"25. oktober 2008" til "21. oktober 2009". Herefter formuleres § 3b som følger:
"Bestyrelsen er bemyndiget til indtil næste ordinære generalforsamling, dog
senest den 21. oktober 2009, at lade selskabet erhverve egne aktier inden for
en samlet pålydende værdi af maksimalt 10% af den til enhver tid værende
aktiekapital, jf. Aktieselskabslovens § 48. Erhvervelsen skal ske til en kurs,
der ikke må være højere end den på overdragelsestidspunktet på Københavns
Fondsbørs noterede slutkøberkurs for B-aktier med tillæg af 10%. 
b.Bestyrelsen fremsætter forslag om, at den i § 3a stk. 1 anførte frist, inden
for hvilken bestyrelsen kan forhøje aktiekapitalen, ændres fra "1. april 2012"
til "1. april 2013" i overensstemmelse med Aktieselskabslovens § 37. 
c.Bestyrelsen fremsætter forslag om, at selskabets tegningsregel i
vedtægternes § 24 ændres fra ”Selskabet tegnes af formanden for bestyrelsen i
forbindelse med to medlemmer af denne eller af en direktør alene” til
”Selskabet tegnes af (1) formanden for bestyrelsen i forening med en direktør
eller med et bestyrelsesmedlem eller, (2) af den administrerende direktør i
forening med en direktør eller med et bestyrelsesmedlem eller, (3) af den
samlede bestyrelse”. 
I henhold til vedtægternes § 10 stk. 2 anføres, at der til vedtagelse af de
nævnte forslag til ændring af vedtægterne kræves det i § 18 stk. 5 nævnte
flertal. 
6. Valg af medlemmer til bestyrelsen.
7. Valg af revisor. 

Dagsorden og årsrapport samt de fuldstændige forslag henligger 8 dage før
generalforsamlingen på selskabets kontor til eftersyn for aktionærerne. 

Årsrapporten fremsendes til de noterede aktionærer, der fremsætter begæring
herom, jfr. vedtægternes 
§ 14.2, på www.arkil.dk eller ved henvendelse til selskabets kontor, tlf. 73 22
50 44. Endvidere er årsrapporten tilgængelig i pdf-format på www.arkil.dk. 

Selskabets aktiekapital er nominelt DKK 49.132.300, hvoraf DKK 6.150.000 er
A-aktiekapital og DKK 42.982.300 er B-aktiekapital. Aktiekapitalen er fordelt i
aktiestørrelser á DKK 100. Hver A-aktiebeløb på DKK 100 giver 10 stemmer, og
hvert B-aktiebeløb på DKK 100 giver én stemme. Adgang til generalforsamlingen
gives i overensstemmelse med vedtægternes § 16. 
 
Efter generalforsamlingen vil selskabet være vært ved et traktement.
Aktionærer, der ønsker at deltage i generalforsamlingen og det efterfølgende
traktement, skal løse adgangskort. Adgangskort kan bestilles af de
adgangsberettigede på www.arkil.dk eller ved henvendelse til selskabets kontor,
tlf. 73 22 50 44, senest tirsdag den 15. april 2008 kl. 15.00. Ved bestilling
af adgangskort skal depotnr. oplyses. 


Bestyrelsen for Arkil Holding A/S

Attachments

arkil generalforsamling 08.pdf