adServing International A/S starter op med agent i England


adServing International A/S, som er noteret på Nasdaq OMX First North, starter
agentur op i England. adServing International A/S's koncept med udlejning af
annoncesystemer for onlinemedie ejere/publishere, annoncører og websiteejere
rulles nu ud på det engelske marked. 

England forventes at få en stor betydning for adServing International A/S. ”Det
engelske marked er stort på volumen, er tilgængeligt, modent og i stadig
voldsom vækst. Vi forventer os meget af England, og vi mener vi har fundet den
helt rigtige samarbejdspartner”, udtaler administrerende direktør, Jesper
Møller fra adServing International A/S 

adServing International A/S har arbejdet på at komme ind på det engelske marked
siden årsskiftet, og har efter minimal annoncering kunnet vælge mellem mange
interesserede agenter, som gerne ville starte agentur. adServing International
A/S indleder med at starte forsigtigt ud lokalt i England, og forventer at tage
initiativ til et større fremstød i det kommende regnskabsår der løber fra 1/7
2008. 

adServing International udlejer annoncesystemer til håndtering af online
annoncer og anden digital annoncehåndtering. Virksomheden er repræsenteret med
hel- eller delejede agenturer i Danmark og Sverige og salgsaktiviteter i
Finland samt tilknyttede agenturer i Holland, på Island og nu også i England.
adServing International´s annoncesystemer anvendes i dag i 12 europæiske lande.
Virksomheden har en klar strategi med fokus på hele Europa, og forventer at
være repræsenteret i 25 europæiske lande i 2010. 

For mere information om adServing International besøg
www.adservinginternational.com 

Pressekontakt
Jesper Møller, Adm. Direktør
adServing International A/S
+45 33 28 41 41
jesper.moller@adservinginternational.com

adServing International A/S' godkendte rådgiver er:
Eik Bank Danmark A/S
Oslo Plads 2
DK-2100 København Ø
Tel +45 33733150
Fax +45 33733136

Attachments

meddelelse_nr17.pdf