Forløb af generalforsamling i Arkil Holding A/S den 21. april 2008


På selskabets ordinære generalforsamling mandag den 21. april 2008 blev
bestyrelsens beretning og årsrapport godkendt, ligesom der blev meddelt
décharge for direktion og bestyrelse. 

Bestyrelsens forslag om bemyndigelse til at lade selskabet erhverve egne aktier
samt ændring af fristen i vedtægternes § 3a stk. 1 for forhøjelse af
aktiekapitalen blev vedtaget. 

Bestyrelsens forslag om, at selskabets tegningsregel i vedtægternes § 24 ændres
fra ”Selskabet tegnes af formanden for bestyrelsen i forbindelse med to
medlemmer af denne eller af en direktør alene” til ”Selskabet tegnes af (1)
formanden for bestyrelsen i forening med en direktør eller med et
bestyrelsesmedlem eller, (2) af den administrerende direktør i forening med en
direktør eller med et bestyrelsesmedlem eller, (3) af den samlede bestyrelse”
blev vedtaget. 

Årets overskud tkr. 88.281 i Arkil Holding A/S blev som foreslået disponeret
som følger: 

Udbytte	                  tkr. 	7.370	

Overført resultat 		tkr.	80.911

			tkr.	88.281

Den samlede bestyrelse blev genvalgt og selskabets revisor KMPG C. Jespersen,
som har skiftet navn til KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, blev
ligeledes genvalgt. 

Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Niels Arkil som
formand. 

Der vedlægges de beretninger, som bestyrelsesformand Niels Arkil og
administrerende direktør Jesper Arkil fremlagde på generalforsamlingen.

Med venlig hilsen
ARKIL HOLDING A/S



Niels Arkil

Attachments

meddelelse kbhs fondsbrs 2008.pdf