FIH Erhvervsbank A/S kvartalsrapport januar-marts 2008


--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
Københavns Fondsbørs
Pressen                                                           30. april 2008
                                                                                

--------------------------------------------------------------------------------
| Fondsbørsmeddelelse 6/2008 - FIH kvartalsrapport januar-marts 2008           |
--------------------------------------------------------------------------------
|                   | Resultat efter skat på 196 mio. kr.                      |
|                   | Pænt resultat af nettorenteindtægter                     |
|                   | Fortsat pæn låneefterspørgsel, men aftagende til         |
|                   | nyinvesteringer                                          |
|                   | Kurstab på renteinstrumenter og valuta, men              |
|                   | fortsat pæne kursgevinster på unoterede aktier           |
|                   | Fortsat god likviditet på 26 mia. kr.                    |
|                   | Nedjustering af forventningen til bankens årsresultat    |
|                   | til mellem 800 mio. kr. og 1.000 mio. kr.                |
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
| Periodens         | Resultat efter skat for det første kvartal af 2008 er    |
| resultat          | 196 mio. kr., hvilket er 78 mio. kr. lavere end samme    |
|                   | periode sidste år. Resultat før skat i perioden er på    |
|                   | 219 mio. kr., hvilket er 164 mio. kr. lavere end samme   |
|                   | periode i 2007.                                          |
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
| Aktiviteterne     | Aktiviteten i bankens forretningsområder udvikler sig    |
|                   | fortsat gunstigt på trods af det seneste års uro på de   |
|                   | finansielle markeder. Uroen har betydet et pres på       |
|                   | bankens resultat af finansielle poster, men FIH har i et |
|                   | vist omfang kunne justere udlånsrenterne i takt med de   |
|                   | højere fundingomkostninger. Samtidig udvikler            |
|                   | udlånsvolumen sig i overensstemmelse med det forventede. |
|                   | FIHs investeringer er påvirket af de kraftigt udvidede   |
|                   | kreditmarginaler, som har medført kurstab. Der er        |
|                   | fortsat en pæn udvikling på unoterede aktier på trods    |
|                   | af, at dette segment er påvirket af de faldende          |
|                   | aktiekurser.                                             |
|                   | FIH PARTNERS A/S udvikler sig fortsat yderst             |
|                   | tilfredsstillende, og forventningerne til selskabets     |
|                   | fremtid er positive. FIH Erhvervsbank A/S har i marts    |
|                   | købt den resterende del af FIH PARTNERS A/S, som nu er   |
|                   | et 100 % ejet datterselskab.                             |
|                   | Der er ligeledes en positiv udvikling i indtjeningen i   |
|                   | Capital Markets i første kvartal og det bekræfter, at de |
|                   | høje forventninger til indtjeningen for året er          |
|                   | realistiske.                                             |
--------------------------------------------------------------------------------

--------------------------------------------------------------------------------
|                   | I årets første kvartal har FIH udnyttet 2,3 mia. kr. af  |
|                   | den kreditfacilitet på 15 mia. kr., som blev aftalt med  |
|                   | ATP i forbindelse med etableringen af FIH Kapital Bank i |
|                   | første kvartal af 2007. Set i lyset af det seneste års   |
|                   | uro på de finansielle markeder har etableringen af FIH   |
|                   | Kapital Bank vist sig berettiget, og giver FIH stor      |
|                   | fleksibilitet i likviditetsdisponeringen.                |
|                   | FIH åbnede den 1. april i år en ny netbank - FIH Netbank |
|                   | Privat. Det er FIHs første skridt ind på                 |
|                   | husholdningsmarkedet i Danmark. For at drive en          |
|                   | succesfuld erhvervsbank er det nødvendigt også at være i |
|                   | det lukrative husholdningsmarked ligesom FIHs            |
|                   | konkurrenter. For FIH vil det være muligt at tilbyde     |
|                   | nogle høje, attraktive indlånssatser, idet               |
|                   | håndteringsomkostningerne er forholdsvis begrænsede i    |
|                   | forhold til konkurrenternes.                             |
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
| Netto rente- og   | Netto rente- og gebyrindtægter udgør i perioden 386 mio. |
| gebyr­indtægter   | kr., eller 27 procent mere end samme periode 2007.       |
|                   | Renteindtægter af udlån og andre tilgodehavender er      |
|                   | steget med 25 procent til 1.170,4 mio. kr. Det højere    |
|                   | niveau kan primært henføres til en højere gennemsnitlig  |
|                   | rente på udlånsporteføljen end i samme periode af 2007.  |
|                   |                                                          |
|                   | Rente af obligationer udgjorde 226,9 mio. kr. mod 153,4  |
|                   | mio. kr. i samme periode af 2007. Den gennemsnit­lige    |
|                   | obligationsbeholdning er i første kvartal højere end i   |
|                   | første kvartal af 2007, og den direkte rente på          |
|                   | obligationsbeholdningen har ligeledes været højere end i |
|                   | 2007.                                                    |
|                   |                                                          |
|                   | Rente til afledte finansielle instrumenter, der primært  |
|                   | omhandler renteindtægter og renteudgifter på swaps,      |
|                   | udgjorde -2,3 mio. kr. mod 0,7 mio. kr. i første kvartal |
|                   | af 2007. FIH benytter swaps til afdækning af renterisici |
|                   | i den generelle styring af renterisiko samt til handel   |
|                   | med kunder.                                              |
|                   | Samlet set er renteindtægterne i alt steget med 247,8    |
|                   | mio. kr. til 1.467,8 mio. kr. i forhold til samme        |
|                   | periode i 2007.                                          |
|                   | Renteudgifter i alt er steget med 212,7 mio. kr. til     |
|                   | 1.155,9 mio. kr. i forhold til samme periode i 2007.     |
|                   | Gebyrer og provisionsindtægter er steget med 39,6 mio.   |
|                   | kr. til i alt 81,4 mio. kr. i forhold til samme periode  |
|                   | sidste år. Den øgede indtjening kan henføres til         |
|                   | aktiviteter på Investment Banking området, Capital       |
|                   | Markets såvel som øgede provisionsindtægter fra          |
|                   | udlånsområderne.                                         |
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
| Kursreguleringer  | Kursreguleringer i alt udgjorde -22,5 mio. kr. mod 212,6 |
|                   | mio. kr. i samme periode af 2007.                        |
|                   | Kursregulering af realkreditudlån udgjorde 2,9 mio. kr.  |
|                   | og modsvares af en tilsvarende indtægt under             |
|                   | kursregulering af udstedte realkredit obligationer.      |
|                   | Kursregulering af udlån mv. er i første kvartal af 2008  |
|                   | på 158,9 mio. kr. og vedrører udlån, der er hedgede med  |
|                   | finansielle instrumenter. Kursregulering af obligationer |
|                   | udgjorde                                                 |
|                   | 59,0 mio. kr. mod 15,1 mio. kr. i samme periode 2007.    |
|                   | Aktier er kursreguleret med 95,8 mio. kr. mod 159,2 mio. |
|                   | kr. i første kvartal af 2007, mens kursregulering af     |
|                   | valuta udgjorde -26,4 mio. kr. mod -3,7 mio. kr. i samme |
|                   | periode i 2007.                                          |
|                   | Investeringsejendomme (operationel leasing) er           |
|                   | dagsværdireguleret med 2,8 mio. kr., hvilket             |
|                   | beløbsmæssigt stort set svarer til afdragsdelen på       |
|                   | leasingydelsen, som indtægtsføres under posten ”Andre    |
|                   | driftsindtægter”. Kursregulering af afledte finan­sielle |
|                   | instrumenter udgjorde -226,2 mio. kr. Udstedte           |
|                   | obligationer omhandler såvel udstedte                    |
|                   | realkreditobligationer som udstedte obligationer, der er |
|                   | hedgede med finansielle instrumenter. Kursreguleringen   |
|                   | udgjorde - 89,3 mio. kr. Kursreguleringerne er negative  |
|                   | som følge af spændudvidelser.                            |
|                   | Afkastet på bankens beholdning af unoterede aktier har i |
|                   | første kvartal af 2008 været pænt. Kursreguleringen på   |
|                   | aktier fremgår af tabellen nedenfor.                     |
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
| Andre drifts      | Andre driftsindtægter udgjorde 24,1 mio. kr. mod 21,4    |
| indtægter         | mio. kr. i samme periode af 2007.                        |
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
| Omkostninger      | Omkostningerne er steget med 33,4 mio. kr. til 189,2     |
|                   | mio. kr. Omkostningsstigningen skal ses i forhold til    |
|                   | den fortsatte videreudvikling af forret­ningsområderne   |
|                   | Investment Banking og Capital Markets.                   |
|                   |                                                          |
|                   | Det gennemsnitlige antal medarbejdere udgjorde 374,8 mod |
|                   | 303,8 i samme periode af 2007.                           |
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
| Tab og            | Nye nedskrivninger udgjorde i første kvartal af 2008 5,5 |
| nedskrivninger    | mio. kr., mod 63,4 mio. kr. i samme periode af 2007. I   |
|                   | første kvartal af 2008 er der tilbageført 17,1 mio. kr.  |
|                   | af tidligere års nedskrivninger, hvilket er 40,4 mio.    |
|                   | kr. mindre end i første kvartal af 2007.                 |
|                   | Årets konstaterede tab, netto, er 2,5 mio. kr. mod 0,1   |
|                   | mio. kr. i samme periode i 2007.                         |
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
| Balance           | Det samlede udlån inkl. investeringsejendomme før        |
|                   | nedskrivninger er steget med 1.947 mio. kr. svarende til |
|                   | 2,6 procent siden årets begyndelse og udgjorde i alt     |
|                   | 78.092 mio. kr.                                          |
|                   | Obligationsbeholdningen udgjorde 16.960 mio. kr. mod     |
|                   | 13.639 mio. kr. ultimo 2007.                             |
|                   | Beholdningen af aktier og kapitalandele i associerede    |
|                   | virksomheder udgjorde 1.215 mio. kr. mod 1.016 mio. kr.  |
|                   | ultimo 2007.                                             |
|                   | Udstedte obligationer beløber sig samlet til 48.926 mio. |
|                   | kr. mod 53.632 mio. kr. ultimo 2007.                     |
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
| Egenkapital og    | Koncernens egenkapital udgør ultimo marts 7,8 mia. kr.   |
| solvens           | inklusive periodens overskud, hvortil kan lægges 3,0     |
|                   | mia. kr. i efterstillede kapitalindskud. Dermed udgør    |
|                   | bankens samlede kapital 10,8 mia. kr.                    |
|                   | Koncernens samlede solvens er ultimo marts 2008 11,5     |
|                   | procent, og kernekapitalprocenten udgør 8,4 procent.     |
|                   | Solvensen for 2008 er beregnet efter standardmetoden     |
|                   | under de nye Basel II-regler og er dermed ikke direkte   |
|                   | sammenlignelige med historiske solvenstal.               |
|                   | Ultimo 2007 var de tilsvarende tal henholdsvis 11,5      |
|                   | procent og 8,4 procent.                                  |
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
| Kreditrisiko      | For alle engagementer foretages minimum årligt en        |
|                   | gennemgang af de enkelte engagementer. Gennemgangen      |
|                   | omfatter blandt andet en gennemgang af nye økonomiske    |
|                   | oplysninger samt opdatering af rating.                   |
|                   | Overvågningen af kreditengagementer sker centralt på     |
|                   | baggrund af FIHs kreditsystem, som indeholder alle       |
|                   | væsentlige oplysninger om engagementsstørrelse og        |
|                   | udnyttelse, sikkerhed og anslået realisationsværdi m.v.  |
|                   | Udlånsporteføljens omfang, spredning og bonitet          |
|                   | overvåges løbende af Risk & Legal, og der rapporteres    |
|                   | løbende til direktionen og periodisk til bestyrelsen.    |
|                   | Sammen med den individuelle kreditvurdering af kunden    |
|                   | benyttes ratingmodeller.                                 |
|                   | Finansielle institutioner rates i separat model, mens    |
|                   | erhvervskunder som den største gruppe af porteføljen     |
|                   | rates i Ratingmodel Corporate.                           |
|                   | Ratingmodel Corporates ratingskala går fra 1 til 12,     |
|                   | hvor 12 er bedst, og modellen beregner også en           |
|                   | individuel sandsynlighed for, at kunden i løbet af de    |
|                   | kommende 12 måneder ikke vil være i stand til at opfylde |
|                   | sine forpligtelser over for FIH.                         |
|                   | Offentlige institutioner og lignende tildeles som        |
|                   | udgangspunkt rating 13 med en sandsynlighed for          |
|                   | misligholdelse på 0 %. Erhvervsporteføljen har           |
|                   | nedenstående fordeling på ratingskalaen. Rating D er     |
|                   | kunder, som har misligholdt deres lån (default).         |
|                   | Rating 8-12 svarer til investment grade, som det kendes  |
|                   | hos ratingbureauerne, mens rating 4-7 ligger under       |
|                   | investment grade, dog repræsenterende en acceptabel      |
|                   | kreditbonitet. Rating 1-3 indeholder kunder med forøget  |
|                   | risiko svarende til enkelt B segmentet hos               |
|                   | ratingbureauerne. Disse kundeforhold følges på tætteste  |
|                   | hold. Rating 0 indeholder de svageste og mest            |
|                   | risikofyldte kunder svarende til ratingbureauernes C     |
|                   | segment. Som det fremgår af tabellen nedenfor er         |
|                   | låneporteføljens gennemsnitlige rating stigende:         |
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
| Markedsrisiko     | Markedsrisiko er risikoen for tab, fordi markedsværdien  |
|                   | af bankens aktiver og passiver og ikke balanceførte      |
|                   | forretninger ændrer sig på grund af ændringer i          |
|                   | markedsforholdene. Under markedsrisiko hører rente-,     |
|                   | valuta- og aktierisiko.                                  |
|                   | Markedsrisikoen på bankens samlede balance (herunder     |
|                   | markedsrisikoen uden for handelsbeholdningen), opgjort   |
|                   | som Value at Risk på rente-, valuta- og aktierisici, var |
|                   | ultimo marts 2008 10 mio. kr.                            |
|                   | Med Value at Risk tages en porteføljebetragtning ved     |
|                   | opgørelsen af markedsrisici på finansielle aktiver.      |
|                   | Dette indebærer, at der ved opgørelsen af aktivernes     |
|                   | risici udover standardafvigelsen også tages højde for    |
|                   | aktivernes indbyrdes korrelationer. Med Value at Risk er |
|                   | det således muligt at sammenfatte den samlede risiko for |
|                   | bankens balance i ét tal udtrykt i kroner. Value at Risk |
|                   | opgøres i FIH med 99 % sandsynlighed på 1 dags basis.    |
|                   | Hermed forstås, at FIH med 99 % sandsynlighed en given   |
|                   | dag ikke kan forvente at tabe mere end det, Value at     |
|                   | Risk-tal modellen har regnet sig frem til.               |
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
| Funding &         | FIH har et fortsat stærkt likviditetsberedskab.          |
| Likviditet        | Beholdningen af obligationer, korte indlån hos andre     |
|                   | banker samt utrukne tilsagte lånefaciliteter udgjorde 26 |
|                   | mia. kr. ultimo marts. ATP har givet en langfristet      |
|                   | lånefacilitet på 15 mia. kr. til FIH Kapitalbank. Der er |
|                   | blevet trukket 2,3 mia. på denne facilitet i første      |
|                   | kvartal, der er således stadigt 12,7 mia. i utrukket     |
|                   | kredittilsagn.                                           |
|                   | Den bevidste diversificering af fundingkilderne i FIH    |
|                   | bliver fortsat fulgt. FIH har siden 2005 modtaget        |
|                   | indlån, benyttet nye markeder og opdyrket flere          |
|                   | investorsegmenter.                                       |
|                   | Den globale finanskrise har skabt vanskelige             |
|                   | markedsbetingelser for udstedelse af obligationer. FIH   |
|                   | har valgt ikke at gå ud på de internationale             |
|                   | lånemarkeder under disse vilkår, og FIH forventer ikke   |
|                   | at bruge sit EMTN program i de næste kvartaler. I stedet |
|                   | vil FIH finansiere sig langfristet via flere private     |
|                   | placeringer, bilaterale lån og tilsagte lånefaciliteter. |
|                   | I første kvartal har FIH indgået flere placeringer af    |
|                   | denne karakter.                                          |
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
| Egenkapitalforren | Ultimo marts 2008 er egenkapitalforrentningen før skat   |
| tning             | 11,2 procent p.a. mod 22,5 procent p.a. ultimo første    |
|                   | kvartal 2007. Forrentningen efter skat er 10,1 procent   |
|                   | p.a. ultimo marts 2008 mod 15,5 procent p.a. ultimo      |
|                   | marts 2007.                                              |
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
| Øvrigt            | Der er ikke foretaget revision af kvartalsrapporten.     |
|                   | Der foreligger ingen særlige usikkerheder, som har       |
|                   | påvirket indregning og måling i kvartalsrapporten.       |
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
| Forventningerne   | Aktiviteten i bankens forretningsområder udvikler sig    |
| til FIHs resultat | fortsat gunstigt på trods af de seneste måneders         |
| for hele 2008     | turbulens på de finansielle markeder. Der hersker dog    |
|                   | fortsat stor usikkerhed om, i hvilken retning den        |
|                   | globale og lokale økonomi vil bevæge sig i indeværende   |
|                   | år. Med baggrund i det realiserede resultat for 1.       |
|                   | kvartal 2008 og den usikkerhed, der knytter sig til de   |
|                   | kommende måneder, forventes der derfor et resultat fra   |
|                   | 800 til 1.000 mio. kr. for hele 2008, hvilket er en      |
|                   | nedjustering fra 1,1 mia. kr.                            |
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
|                   | København den 30. april 2008                             |
|                   | På bestyrelsens vegne                                    |
|                   | Hans Skov Christensen                                    |
|                   | Formand                                                  |
|                   | For yderligere information kontakt venligst              |
|                   | Lars Johansen, telefon +45 7222 5004                     |
--------------------------------------------------------------------------------
|                   | Bilag                                                    |
|                   | Resultatopgørelse og balance for FIH koncernen og FIH    |
|                   | Erhvervsbank A/S                                         |
|                   | For øvrigt indhold se vedlagte pdf fil.                  |
--------------------------------------------------------------------------------

Attachments

06-2008dk_vfinal_300408.pdf