TDC Regnskabsmeddelelse 1K 2008


Hovedpunkter
• Omsætningen faldt 0,7 pct. til DKK 9.605 mio. i forhold til 1. kvartal 2007
som følge af lavere omsætning fra traditionel fastnettelefoni,
mobilterminerings- og roamingpriser samt færre engroskunder. Dette blev delvist
opvejet af flere bredbånds- og kabel-tv-kunder såvel som flere mobilkunder i
Sunrise og Mobil Norden. Korrigeret for erhvervelse og frasalg af virksomheder
faldt omsætningen 2,9 pct. 

• EBITDA faldt 3,5 pct. til DKK 2.973 mio. sammenlignet med 1. kvartal 2007 som
følge af lavere omsætning, men også øgede driftsomkostninger i forbindelse med
salg og tilbageleasing af ejendomme, højere omkostninger til akkvisition af nye
kunder og fastholdelse af eksisterende kunder som følge af højere kundetilgang,
samt engangsomkostninger i forbindelse med salg af uerholdelige fordringer i
Sunrise. Dette blev delvist opvejet af en positiv nettoeffekt fra erhvervelsen
af Invitel og frasalget af Bité. Korrigeret for erhvervelse og frasalg af
virksomheder faldt EBITDA 7,4 pct., hvilket primært kan tilskrives et fald i
Sunrise på 4,5% og 1,7% højere lejeomkostninger som følge af salg og
tilbageleasing af ejendomme i 2007. 

• Periodens resultat faldt til DKK 650 mio. mod DKK 2.035 mio. i 1. kvartal
2007, hvilket kan henføres til gevinsten vedrørende frasalget af Bité i 2007. 

• Periodens resultat fra fortsættende aktiviteter eksklusive særlige poster og
dagsværdireguleringer faldt med 3,1 pct. til DKK 708 mio. 

• Pengestrømme faldt til DKK (1.936) mio. mod DKK 3.331 mio. i 1. kvartal 2007,
som følge af frasalg i 1. kvartal 2007 og indfrielse af lån i 1. kvartal 2008. 

• Den rentebærende nettogæld blev nedbragt med DKK 9.562 mio. til DKK 42.269
mio. 


Forventninger til 2008 (uforandret)
• Omsætningen forventes at stige svagt som følge af helårsaffekten af HTCC's
erhvervelse af Invitel samt vækst i YouSee og Mobil Norden. 

• Resultat af fortsættende aktiviteter eksklusive særlige poster og
dagsværdireguleringer forventes at stige 10-20 pct. Mere effektiv drift og
faldende renteomkostninger vil blive delvist opvejet af højere
skatteomkostninger som følge af helårsaffekten af ny skattelovgivning. 


Læs den fulde rapport på nedenstående link.

For yderligere informationer kontakt TDC Investor Relations på 6663 7680.

TDC A/S
Nørregade 21
0900 København C
tdc.dk

Attachments

release 10-2008 tdc regnskabsmeddelelse 1k 2008.pdf