Projekt ”Sportscenter”


Selskabsmeddelelse 7 /2008



København, den 19. maj 2008





Projekt ”Sportscenter”

PARKEN Sport & Entertainment A/S har indledt forhandlinger om gennemførelse af
et projekt i Sydeuropa, hvor et center med moderne sportsfaciliteter kombineres
med ferielejligheder. 

Forhandlingerne foregår med sælgerne af den identificerede grund, de lokale
myndigheder, entreprenører, finansieringskilder samt en turoperatør. 

Projektets forretningsidé udnytter PARKEN Sport & Entertainment A/S´
dokumenterede kompetencer - herunder erfaringen fra det meget succesfulde salg
af 761 feriehuse i Lalandia Billund, drift af 36 fitness-centre i Fitness.dk
A/S, centerdrift i Lalandia samt sportslig know how fra FCK Håndbold og F.C.
København. 

Endvidere forventer PARKEN Sport & Entertainment A/S, at selskabets omfangsrige
kundeportefølje (såvel privatpersoner som virksomheder) vil være relevant i
forbindelse med det potentielle projekt. 

Det er hensigten, at PARKEN Sport & Entertainment A/S skal stå for salget af
ferielejlighederne samt for driften af centerets faciliteter. 

Projektet befinder sig i den indledende fase med en række uafklarede punkter,
men det er hensigten, at erhvervelsen af grunden sker med hel eller delvis
betaling i PARKEN Sport & Entertainment A/S' egne aktier. 

Det er selskabets hensigt at afslutte forhandlingerne i indeværende år.

Med venlig hilsen
PARKEN Sport & Entertainment A/S



Flemming Østergaard
Bestyrelsesformand

Attachments

2008-07.pdf