FLSmidth skal levere aluminaprojekt i Indien


Kontrakterne omfatter konstruktion, ingeniørarbejder og leverancer samt montage og opstart. FLSmidth Minerals skal levere pyroprocesudstyr og -teknologi samt horisontale vakuumfiltre og elektrofiltre til to kalcineringsanlæg, hver med en kapacitet på 2.500 tons i døgnet. Begge kalcineringsanlæg forberedes til en eventuel fremtidig produktionsudvidelse til 3.300 tons i døgnet.
 
Til kulbehandlingsanlægget skal FLSmidth Minerals levere homogeniseringsudstyr samt rørtransportører, som er mere miljøvenlige end traditionelle transportanlæg samt en speciel type knusere, der reducerer støvudviklingen.
 
FLSmidths indiske projektcenter er ansvarlig for projektafviklingen.
 
Utkal Alumina indgår i Aditya Birla-koncernen som har en omsætning på USD 24 mia., beskæftiger over 100.000 medarbejdere og har aktiviteter i 20 lande. Koncernen har aktiviteter inden for cement, ikke-jernholdige metaller, viskosefibre, kønrøg, kunstgødning og isolatorer. Med dette projekt er det fjerde gang at FLSmidth Minerals skal levere anlæg og maskiner til en af Aditya Birlas aluminafabrikker.
 
"Det er det tredje kalcinatorprojekt, som FLSmidth Minerals har fået ordre på i Indien inden for de seneste fire år, hvilket understreger aluminaindustriens tillid til FLSmidth med hensyn til denne vigtige proces. I kulbehandlingsanlægget indgår en lang række af koncernens teknologier, hvilket styrker vores position som leverandør af komplette løsninger til materialehåndtering. Dette er endnu et eksempel på, at FLSmidth kombinerer sine førende teknologier til systemløsninger, der imødekommer kundernes behov ud fra "One Source One Partner"-konceptet," udtaler adm. koncernchef Jørgen Huno Rasmussen.
 
Ordrerne vil bidrage positivt til FLSmidths indtjening frem til slutningen af 2010, hvor projekterne er klar til drift.
 
                                           -------------------------------------
 
Henvendelser om denne meddelelse kan rettes til adm. koncernchef Jørgen Huno Rasmussen, FLSmidth & Co. A/S på tlf. 36 18 18 00.
 
For yderligere oplysninger om FLSmidth henvises til www.flsmidth.com.
 
 
Med venlig hilsen

Pernille Friis Andersen
Corporate Communications & Investor Relations

Attachments

Link til PDF-version