Salg af Østerfælled-komplekset


OMX Nordic Exchange Copenhagen A/S
Nikolaj Plads 6
1067 København K

Hellerup, den 16. juni 2008






Schaumann Properties A/S' fondsbørsmeddelelse nr. 13 / 2008

Salg af Østerfælled-komplekset


Schaumann Properties A/S' datterselskab Schaumann Investment A/S har solgt
selska-bet Østerfælled Holding A/S og dettes datterselskab Schaumann
Østerfælled A/S. 

Dermed har Schaumann Investment A/S afhændet 525 boliger beliggende ved
Østerfæl-led Torv på Østerbro i København. 

Salget mindsker anlægsaktivmassen i Schaumann Properties-koncernen med 1,5 mia.
kr. 

Schaumann Investment A/S har samtidig erhvervet en ejendom beliggende på
adressen Dalgas Have 15 på Frederiksberg for 650 mio. kr. Ejendommen er på ca.
26.000 kvm. og er fuldt udlejet til Copenhagen Business School på en lang
kontrakt. 

I forbindelse med afviklingen af finansieringen af Østerfælled-komplekset har
Schau-mann Properties A/S udlånt 392,5 mio. kr. til sit moderselskab Schaumann
Holding A/S. 

Udlånet forrentes markedsmæssigt. 

Koncernens balance er ved de ovennævnte transaktioner samlet set mindsket med
850 mio. kr. 

Transaktionerne vil fremadrettet medføre en forbedring af koncernens
investeringsejen-domsporteføljes løbende bidrag til resultatet (incl.
rente-effekter). 

Transaktionerne ændrer ikke ved den tidligere udmeldte forventning om et
overskud før skat i størrelsesordenen 70 mio. kr. for indeværende regnskabsår. 


Spørgsmål om denne meddelelse bedes rettet til direktør Jens Schaumann eller
bestyrel-sens formand Hans Chr. Steglich-Petersen, som begge kan kontaktes på
tlf. nr. 70 21 01 13. 
Med venlig hilsen


Bestyrelsen

Attachments

fbm nr 13 af 16.06. 2008.pdf