Årsresultat 2007/2008 (perioden 1.7 2007-30.6.2008)


First North meddelelse nr. 18

Vejle den 15. september 2008

 

Årsresultat 2007/2008 (perioden 1.7 2007-30.6.2008)

 

Travelmarket realiserede en omsætningsvækst på 20% 

Omsætningen for hele regnskabsåret steg fra ca. kr. 18 mio. i 2006/2007 til kr.
21,9 mio. i 2007/2008. En vækst på godt 20 %. Overskuddet før afskrivninger
(EBITDA) blev  kr. 2,4 mio., og resultatet før skat blev kr. 0,4 mio.
(374.000), hvilket er en nedgang i forhold til året før, hvor resultatet lød på
kr. 1.1 før skat. 

Resultatet skal ses i lyset af en lidt svagere omsætning i regnskabsårets
sidste kvartal (april-juni08) som bærer præg af den generelle afmatning i
rejsebranchen. 

 

Forventninger til regnskabsåret 2008/2009
Travelmarket forventer trods afmatningen i rejsebranchen fortsat betydelig
vækst i regnskabsåret 2008/2009. Der forventes således fortsat vækst på de
etablerede markeder i Skandinavien, men især forventes væksten at komme fra
selskabets internationale aktiviteter. Travelmarket forventer i regnskabetsåret
2008/2009 derfor en vækst i omsætningen på ca. 20-25% til mellem kr. 26-28 mio.
Et overskud før afskrivninger på mellem kr. 3-4 mio. og et resultat før skat på
mellem kr. 1,5-2 mio. 

 

Status på Travelmarkets aktiviteter

 

Opkøb og investeringer i perioden 

Travelmarket har i regnskabsåret foretaget to strategiske investeringer som
blev gennemført i februar og marts 2008. Nemlig i rejsecommunity websiden
Travellog og rejsesøgemaskinen Onindo. 

 

Travellog er nu 100% integreret på Travelmarkets IT platform - både teknisk på
serverplatformen og under travelmarket. com rejsesøgemaskinerne i de enkelte
markeder. 

 

Hotelsøgemaskinen fra Onindo er ligeledes teknisk blevet integreret under
travelmarket.com og hotelsøgemaskinen er nyudviklet i en forbedret version med
Google maps og ca. 100.000 yderligere hoteller er nu tilgængelige, så der
findes i alt ca. 180.000 forskellige hoteller i rejsesøgemaskinen. 

 

Partnerskaber
JP/Politikens Turengaartil.dk har fået integreret rejsesøgemaskiner med fly,
hotel, billeje og fly+hotel fra Travelmarket under tgt.dk platformen, og
samarbejdet udviklet sig positivt med et stigende antal søgninger og indtægter.
Travelmarket har forventninger om etablering af en række nye partneraftaler i
både Danmark og udlandet i 2008/2009 regnskabsårets 1. halvår. 

 

SAS aftalen som blev aktiveret i april08 med bookingsoftware fra Travelmarket
på sas.dk udvikler sig positivt med et stigende antal bookinger og en øget
omsætning til følge. 

 

Internationaliseringen 

Rejsesøgemaskinen travelmarket.com 

Rejsesøgemaskinen er foruden lokale sprogversioner i Danmark, Norge, Sverige,
England og Tyskland i juni 2008 lanceret med lokale sprogversioner på fransk,
spansk og italiensk. I oktober/november er Travelmarket klar med en opgraderet
version af flysøgemaskinen, som vil være den søgemaskine, der søger blandt
flest rejsesites (flyselskaber og on-line rejsebureauer) i verden. 

 

Derfor påbegynder Travelmarket i slutningen af 2008 internationale
markedsførings- og PR aktiviteter for få trafik til rejsesøgemaskinen og
samtidig startes en udrulning af en partnerstrategi i nye markeder med
udgangspunkt i de positive erfaringer fra det danske marked. Dette forventes i
løbet af 2009 at skabe en række nye mediepartneraftaler i de markeder, hvor
rejsesøgemaskinen er lanceret. 

 

Travelmarket Interactive 

Virksomhedens softwaredivision Travelmarket Interactive har fået mange nye
kunder i både eksisterende og nye markeder, og en fortsat udvikling af
selskabets bookingsoftware til rejsebranchens selskaber pågår. En lang række
nye produktpartnere er integreret i bookingplatformen - herunder Norwegian,
Hertz og forskellige hotelsystemer. 

 

Yderligere oplysninger

Travelmarket 
Adm. Direktør Ole Stouby, ols@travelmarket.com, telefon 4081 7247

 

Certified Adviser
Dahl-Sørensen & Partners A/S, Amager Torv 9, 1160 København K, tlf. 3364 9200,
website: www.dspco.dk 

 

Om Travelmarket 
Travelmarket driver en international internetbaseret rejsesøgemaskine -
www.travelmarket.com med avancerede søgefaciliteter. Selskabet retter sig mod
feriegæster og forretningsrejsende,der gratis får stillet markedets bedste
søgning efter flybilletter, pakkerejser,afbudsrejser og meget andet til
rådighed via www.travelmarket.dk. Travelmarket driver desuden webbureauet
www.travelmarketinteractive.com der producerer booking software og websider til
rejsebranchens aktører. 
Travelmarket A/S (cvr 25 92 33 24), Nørregade 77, 7100 Vejle er noteret på
First North under TMCOM.

Attachments

koncernresultatopgrelse - 15 9 .pdf