FLSmidth køber aktiverne i den amerikanske ingeniørvirksomhed CEntry


Med en stab af specialiserede og højt kvalificerede ingeniører og teknikere kan CEntrys ekspertise kombineres direkte med FLSmidths egenudviklede teknologier med henblik på at skabe endnu bedre og integrerede løsninger for en lang række produktions-processer i mineralindustrien. Denne udvidelse vil give markedet en mulighed for komplette procesløsninger med en bred vifte af tilhørende rådgivning, hvorved projekternes leveringstid reduceres.

"Opkøbet af CEntry vil gøre FLSmidth i stand til fortsat at styrke vores globale vækststrategi indenfor mineralindustrien. De tekniske ressourcer fra CEntry vil understøtte stort set alle de procesteknologier, som FLSmidth Minerals tilbyder. Koblet med FLSmidth Minerals globale tilstedeværelse, giver det industrien en unik mulighed for at få implementeret komplette projekter", udtaler adm. koncernchef Jørgen Huno Rasmussen.
 
CEntry med base i Utah, USA blev oprindeligt grundlagt som selskabet Ford, Bacon & Davis Engineering i 1972 med henblik på at servicere mine- og industrisektoren. Sidenhen skiftede selskabet navn til CEntry og har siden 1995 arbejdet under ejerskab af The Layton Companies Inc.
 
Virksomheden vil i fremtiden blive drevet under navnet FLSmidth CEntry.
 
---------------------------------
 
Henvendelser om denne meddelelse kan rettes til adm. koncernchef Jørgen Huno Rasmussen, FLSmidth & Co. A/S på tlf. 36 18 18 00.
 
For yderligere oplysninger om FLSmidth henvises til www.flsmidth.com.
 
 
Med venlig hilsen

Pernille Friis Andersen
Corporate Communications & Investor Relations

Attachments

Link til PDF-version