Ny cementordre til FLSmidth i Indien


FLSmidth skal levere maskiner og hjælpeudstyr herunder to ATOX råmøller, en ATOX kulmølle og et ovnsystem med to-strengs seks-trins ILC forvarmer, en SF Cross-Bar køler og to UMS kuglemøller til cementformaling.
 
FLSmidths indiske projektdivision i Chennai har ført forhandlingerne omkring den ny produktionslinie og skal også forestå afviklingen af projektet.
 
"Det glæder os at kunne underskrive denne betydningsfulde kontrakt med Prism Cement. I slutningen af halvfemserne igangsatte FLSmidth Prism Cements første produktionslinie, og vi ser valget af FLSmidth som leverandør til fabrikkens anden linie som et tegn på vores stærke position på det voksende indiske cementmarked,"siger adm. koncernchef Jørgen Huno Rasmussen.
 
Ordren vil bidrage positivt til FLSmidths indtjening frem til midten af 2011, hvor udstyret sættes i drift.
 
 
                                           -------------------------------------
 
 
Henvendelser om denne meddelelse kan rettes til adm. koncernchef Jørgen Huno Rasmussen, FLSmidth & Co. A/S på tlf. 36 18 18 00.
 
For yderligere oplysninger om FLSmidth henvises til www.flsmidth.com.
 
 
Med venlig hilsen

Pernille Friis Andersen
Corporate Communications & Investor Relations

Attachments

Link til PDF version