Indkaldelse til ordinær generalforsamling i GourmetBryggeriet A/S (GB)


Roskilde d. 25. september 2008 


Indkaldelse til ordinær generalforsamling i GourmetBryggeriet A/S (GB).         

Herved indkaldes aktionærerne i GB til ordinær generalforsamling på Bytoften    
10-12, 4000 Roskilde tirsdag d. 21. oktober 2008 kl. 18.00 med følgende         
dagsorden:                                                                      

Valg af dirigent                                                                

Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år               

Godkendelse af den reviderede årsrapport                                        
Bestyrelsen foreslår godkendelse af årsrapport 2007/2008.                       

Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den     
godkendte årsrapport                                                            
Bestyrelsen foreslår, at der udloddes et udbytte på DKK 0 pr. aktie a nominelt  
DKK 0,5.                                                                        

Beslutning om decharge til bestyrelse og direktion                              

Valg af bestyrelsesmedlemmer                                                    
Bestyrelsen foreslår genvalg af Jørgen Ajslev, Villy Jæger, Henrik Jansen og    
Jens Due.                                                                       

Valg af revisor                                                                 
Bestyrelsen foreslår, at BDO ScanRevision, statsautoriseret                     
revisionsaktieselskab vælges som revisor for GB.                                

Eventuelle forslag fra aktionærer og bestyrelse                                 

a)                                                                              
Bestyrelsen stiller forslag om vedtagelse af elektronisk kommunikation mellem   
selskabet og dets aktionærer, jf. Aktieselskabslovens §65b, og som følge heraf  
indsættelse af nyt afsnit 15 i selskabets vedtægter, således:                   
15. Beslutning om anvendelse af elektronisk dokumentudveksling og elektronisk   
post                                                                            
15.1 Selskabets generalforsamling har i henhold til Aktieselskabsloven          
§65b besluttet, at selskabet benytter elektronisk dokumentudveksling samt       
elektronisk post i sin kommunikation med aktionærerne.                          
15.2 Følgende dokumenter vil blive sendt med e-mail til navnenoterede           
aktionærer, der har fremsendt begæring herom, til den af dem angivne e-mail     
adresse medmindre selskabets bestyrelse specifikt beslutter at                  
udsende dokumenter med post:                                                    
- Indkaldelse til ordinære og ekstraordinære generalforsamlinger, herunder      
udsendelse af dagsorden og udstedelse af adgangskort samt fuldmagt              
- Referater af generalforsamlinger                                              
- Enhver regnskabsmeddelelse, herunder årsrapporter, halvårsrapporter           
og kvartalsrapporter,                                                           
- Fondsbørsmeddelelser samt generelle oplysninger og informationer fra selskabet
til aktionærerne                                                                
15.3 De i punkt 15.2 nævnte dokumenter vil tillige kunne findes på selskabets   
hjemmeside www.gourmetbryggeriet.dk under investor. Oplysning om kravene til de 
anvendte systemer samt om fremgangsmåden i forbindelse med elektronisk          
kommunikation samt øvrige tekniske oplysninger af betydning herfor vil ligeledes
kunne findes på selskabets hjemmeside under investor.                           
Under forudsætning om vedtagelse af forslaget, foreslås det tillige at ændre    
vedtægternes § 8.3 til følgende ordlyd:                                         
                                                                                
8.3 Generalforsamlinger indkaldes af bestyrelsen med mindst 8 dages og højst 4  
ugers varsel. Indkaldelse skal ske ved e-mail som beskrevet i punkt 15 nedenfor 
eller, hvis bestyrelsen beslutter at udsende med post da ved brev, til alle i   
aktiebogen noterede aktionærer, som har fremsat begæring herom og meddelt       
selskabet e-mail henholdsvis postadresse. Så længe selskabet er børsnoteret,    
skal indkaldelse tillige offentliggøres efter de regler, der gælder for den     
relevante regulerede markedsplads.                                              
                                                                                
b)                                                                              

Fastsættelse af overordnede retningslinjer for selskabets incitamentsaflønning  
af bestyrelse og direktion, jf. Aktieselskabslovens §69b.                       


Eventuelt                                                                       


Årsrapport 2007/2008 og dagsorden med fuldstændige forslag                      

Dagsorden med de fuldstændige forslag, der agtes fremsat på generalforsamlingen 
og Årsrapport 2007/2008 vil være fremlagt på selskabets kontor, Bytoften 10-12, 
4000 Roskilde, til eftersyn for aktionærerne fra den 6. oktober 2008 frem til   
generalforsamlingens afholdelse, ligesom materialet kan ses på selskabets       
hjemmeside www.gourmetbryggeriet.dk under ”Investor”. Dagsorden sendes til      
enhver navnenoteret aktionær.                                                   

Deltagelse i generalforsamlingen                                                

I henhold til vedtægterne punkt 8.10 har enhver aktionær adgang til selskabets  
generalforsamlinger, såfremt aktionæren senest fem kalenderdage forud for dennes
afholdes har fået udleveret adgangskort.                                        


Aktiekapital, stemme og kontoførende institut                                   

Selskabets nominelle aktiekapitalud gør DKK 1.931.000.                          

Vedtægternes bestemmelser (punkt 9) om stemmeret er følgende:                   

9.1. Hvert aktiebeløb på DKK 0,5 giver én stemme og stemmeret på                
generalforsamlinger tilkommer aktionærer, som har fået udleveret adgangskort.   
For aktier, der er erhvervet ved overdragelse, er stemmeretten yderligere       
betinget af, at aktionæren senest på tidspunktet for indkaldelsen til den       
pågældende generalforsamling er blevet noteret i aktiebogen, eller at aktionæren
senest på samme tidspunkt har anmeldt og dokumenteret sin erhvervelse overfor   
selskabet.                                                                      

9.2. Ingen bryggerier eller aktionærer, der kontrollerer bryggerier (med        
undtagelse af selskabet), må direkte eller indirekte, alene eller sammen med    
andre, udøve stemmeret for mere end 5% af aktiekapitalen i selskabet.           

Vedtagelse af ovennævnte dagsordens forslag punkt 8a) kræver, at mindst 2/3 dele
af såvel de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede    
stemmeberettigede aktiekapital stemmer for forslaget, jf. Aktieselskabslovens   
§78. Til vedtagelse af dagsordens forslag punkt 8b) kræves simpelt flertal.     

GB har indgået tilslutningsaftale med Værdipapircentralen A/S. Aktionærer kan   
udøve deres finansielle rettigheder gennem Værdipapircentralens A/S eller       
aktionærernes kontoførende institut.                                            

Roskilde den 25. september 2008                                                 

GourmetBryggeriet A/S                                                           

Bestyrelsen