Vinderup Bank tilslutter sig garantiordningen


Vinderup Bank's bestyrelse behandlede her til aften oplægget, der blev          
offentliggjort søndag den 5. oktober 2008, til den 2-årige statsgaranti for alle
indlån og simple fordringer.                                                    

På baggrund af det modtagne materiale, der overordnet beskriver løsningen, har  
Vinderup Bank besluttet sig til at være omfattet af den nye garantiordning, der 
administreres af ”Det Private Beredskab”.                                       

Beslutningen indebærer, at Vinderup Bank's nettogebyrindtægter i de næste 2 år  
bliver belastet med ca. 2,5 mio. kr. for hele perioden. Dertil kommer eventuelt 
yderligere udgifter, såfremt betaling af selvrisiko og garantiprovision bliver  
gjort gældende i overensstemmelse med aftalens indhold.                         

For indeværende år, 2008, forventes Vinderup Bank's beslutning at påvirke       
bankens resultat før skat negativt med 0,3 mio. kr.                             

I tråd med intentionerne i aftalen har Vinderup Bank's bestyrelse samtidig      
besluttet, at der ikke udloddes udbytte de kommende 2 år.                       

For god ordens skyld skal det nævnes, at Vinderup Bank aldrig har haft og derfor
aktuelt heller ikke har aktieoptionsbaserede ledelsesincitamentsprogrammer eller
nogen anden form for bonusordning til bestyrelse eller direktion. Derfor kommer 
aftalens forbud imod sådanne ikke på nogen måde på tværs af bankens beslutning. 

Vinderup den 6. oktober 2008.
A/S Vinderup Bank            

Jan Pedersen       Jens Nipper 
Bestyrelsesformand Bankdirektør

Attachments

medd. nr.15.2008 statsgaranti.pdf