Kobberordre til FLSmidth i Canada


FLSmidth Minerals skal levere detaljeret ingeniørarbejde og konstruktion samt fremstilling og indkøb af udstyr herunder kvalitetssikring og kvalitetskontrol af en kegleknuser, en semiautogenmølle og to kuglemøller. Møllerne beregnes til at kunne formale 35.000 tons kobbermalm i døgnet.
 
Copper Mountain Mining Corporation er et 100%-ejet datterselskab af det canadiske mineraludforsknings- og mineudviklingsselskab Similco Mines Ltd. Dets vigtigste aktiv er Similco-minen, hvortil FLSmidth Minerals skal levere formalingsudstyret.
 
Ordren vil bidrage positivt til FLSmidths indtjening indtil udstyret er færdigleveret ultimo 2010.
 
 
                                           -------------------------------------
 
 
Henvendelser om denne meddelelse kan rettes til adm. koncernchef Jørgen Huno Rasmussen, FLSmidth & Co. A/S på tlf. 36 18 18 00.
 
For yderligere oplysninger om FLSmidth henvises til www.flsmidth.com.
 
 
Med venlig hilsen

Pernille Friis Andersen
Corporate Communications & Investor Relations

Attachments

Link til PDF-version