Kvartalsmeddelelse 3. kvartal 2008 - ei invest properties - Berlin I GmbH & Co. KG


Kvartalsmeddelelse 3. kvartal 2008 - ei invest properties - Berlin I GmbH & Co.
KG 

Resume: 
Resultatet før renter frem til 30.september 2008 for ei invest properties -
Berlin I GmbH & Co. KG blev et overskud på EUR 5.028.259, hvilket er EUR 41.399
højere end budgetteret. 

Årslejen er steget med 2,2 % for perioden sammenlignet med samme periode sidste
år, hvilket bestyrelsen anser for tilfredsstillende. 

Resultatet for ei invest properties - Berlin I GmbH & Co. KG udgør pr. 30.
september 2008 et underskud på EUR 938.499. Resultatet er påvirket af
forbedrings- og istandsættelsesudgifter samt, at juniorlånet har en variabel
rentesats, hvilket har medført øgede finansieringsomkostninger.
Rentestigningerne påvirker alene juniorlånet, idet seniorlånet er optaget med
en fast rente på 4,0 % frem til ultimo 2015. 

Selskabet har gennem året arbejdet ihærdigt for at reducere tomgangen i
porteføljen, og kan med tilfredshed konstatere, at denne er reduceret fra 5,65%
i december 2007 til 4,39% i oktober 2008. Samtidigt er det glædeligt at
konstatere, at lejeindtægterne har et tilfredsstillende niveau og er fortsat
stigende. 

Med venlig hilsen 
ei invest properties - Berlin I GmbH & Co. KG

Yderligere oplysninger:
ei invest management, telefon +45 70 23 13 03

Attachments

nr. 7 - kvartalsmeddelelse 3 kvartal 08 ei invest berlin i.pdf