Revideret liste over udstedelse af ex-kupon investeringsforeningsbeviser i BankInvest II


Udstedelse af ex-kupon investeringsforeningsbeviser i Investeringsforeningen
BankInvest II 

I fortsættelse af meddelelse af 18. december 2008 vedrørende beslutning om
udstedelse af andele uden udbytte for regnskabsåret 2008 er to afdelinger
slettet, da der ikke vil ske udlodning. 

I perioden 14. januar 2009 til og med 15. april 2009, hvor der afholdes ordinær
generalforsamling i nedenstående afdelinger, udbyder Investeringsforeningen
BankInvest II således følgende afdelinger med ex-kupon investeringsbeviser
under de anførte fondskoder: 

DK006016057-0 Investeringsforeningen BankInvest II, Afdeling Lange Danske
Obligationer, ekskl. udbytte for 2008 
DK006016065-3 Investeringsforeningen BankInvest II, Afdeling Lange Danske
Obligationer Pension & Erhverv, ekskl. udbytte for 2008 

Formålet med de midlertidige tilbud er at give nye medlemmer af afdelingerne
mulighed for i de nævnte perioder at tegne andele i afdelingerne uden samtidig
at skulle købe sig ind i en udbyttekupon, som vedrører et allerede afsluttet
regnskabsår, og som kort tid efter vil blive tilbagebetalt som skattepligtigt
afkast efter generalforsamlingen. Efter udbyttebetalingen på de "gamle"
investeringsbeviser vil fondskoderne parvis blive slået sammen. 

Revideret tegningsprospekt kan downloades fra www.bankinvest.dk eller
rekvireres ved henvendelse til BI Management A/S, Sundkrogsgade 7, 2100
København Ø, telefon 77 30 90 00. 

Med venlig hilsen
BI Management A/S


Christina Larsen
Direktør