Tirsdag den 26. marts 2009 afholdt Investeringsforeningen Nordea Invest Special ordinær generalforsamling. På generalforsamlingen blev formandens beretning taget til efterretning, og årsrapporterne godkendt. Medlem af Europa-Parlamentet Anne E. Jensen og advokat Marianne Philip blev begge genvalgt, mens administrerende direktør Thomas Hofman-Bang udtrådte, idet han ud fra en samlet prioritering af sine forpligtelser ikke ønskede at genopstille til bestyrelsen. Bestyrelsen konstituerede sig efterfølgende med direktør Lars Eskesen som formand og direktør Hans Munk Nielsen som næstformand. Revisionsfirmaet Deloitte A/S ved de statsautoriserede revisorer Erik Holst Jørgensen og Anders Gjelstrup blev genvalgt som foreningens revisorer. Forslaget om vedtægtsændringer samt skift af depotselskab til J.P. Morgan Europe blev vedtaget. Da forslagene imidlertid ikke endeligt kunne vedtages på den ordinære generalforsamling, idet den fornødne majoritet ikke var til stede, jf. vedtægternes § 17, afholdes der ekstraordinær generalforsamling den 23. april 2009. Forslaget om at bemyndige bestyrelsen til at foretage de ændringer, som Finanstilsynet måtte kræve til godkendelse af førnævnte forslag, blev vedtaget. De foreslåede udbetalinger af udbytte i kroner pr. andel for regnskabsåret 2008 blev vedtaget og er som følger: -------------------------------------------------------------------------------- | Fondskode | Afdeling | Udlodning i kroner pr. andel | -------------------------------------------------------------------------------- | DK0016028533 | Formueforvaltning | 5,00 | | heraf 1,75 udbetalt | | | obligationer | | | september 2008 | -------------------------------------------------------------------------------- | DK0016028889 | Formueforvaltning | 2,25 | | | | | aktier | | | | -------------------------------------------------------------------------------- | DK0016028616 | Private Banking | 1,75 | | | | | Global Fokus | | | | -------------------------------------------------------------------------------- | DK0016202740 | Corporate Bonds | 3,25 | | | -------------------------------------------------------------------------------- | DK0016306798 | European High Yield | 2,75 | | | | | Bonds | | | | -------------------------------------------------------------------------------- | DK0060012466 | Danske aktier fokus | 0,00 | | | -------------------------------------------------------------------------------- | DK0060031680 | Europæiske aktier | 3,25 | | | | | fokus | | | | -------------------------------------------------------------------------------- Udbytte forventes udbetalt til investorernes konti den 1. april 2009. De investorer, som er tilmeldt automatisk reinvestering af udbytterne, modtager den 1. april 2009 udbyttebeviser i de depoter, som de har anvist. Eventuelle spørgsmål kan rettes til Nordea Invest på telefon 33 36 06 00. Venlig hilsen Nordea Invest Cristina Lage Administrerende direktør