Periodemeddelelse - 1. kvartal 2009


Følgende hovedtræk karakteriserer årets første kvartal i Morsø Bank:

•Morsø Bank kommer ud af første kvartal 2009 med et underskud på 7,5 mio.kr.
mod et overskud på 8,6 mio.kr. i samme periode 2008 

•Bankens basisindtjening er i første kvartal påvirket af en række negative
elementer 

Det kraftige rentefald, hvor Nationalbanken siden primo december 2008, har
nedsat renten med i alt 2,75 %, har medført et rentetab for banken på 5 mio.kr.
i første kvartal 2009, idet de ca. 1,3 mia.kr. som banken har i funding- og
kapitallån, har fastlagte renteperioder af 3 til 6 måneders varighed, hvorfor
rentefaldet kun i beskedent omfang er slået igennem på bankens renteudgift. 

Bankens basisindtjening drænes endvidere af udgifterne til bankpakke I, som
har udgjort 5,9 mio.kr. i garantiprovision. Betalingen er i henhold til den
endelige afregningsmodel, som nu er fastlagt ca. 1 mio.kr. for stor, hvilket
der korrigeres for i 2. kvartal 2009. 

Udover garantiprovision under Bankpakke I, har banken endvidere som følge af
bankpakken, måtte hensætte yderligere 1,3 mio.kr. til Finansiel Stabilitet
A/S' afvikling af EBH Bank. 

Konjunkturudviklingen har endvidere betydet at nedskrivningsbehovet er ændret
markant. Der er således i første kvartal nedskrevet 12,5 mio.kr., hvor der i
første kvartal 2008 blev indtægtsført 2,2 mio.kr. I de nævnte 12,5 mio.kr.
indgår hensættelsen på 1,3 mio.kr. til afviklingen af EBH Bank. 

•Kursreguleringer udgør et positivt element i første kvartal med samlet
kursgevinst på 3,0 mio.kr. mod 1,4 mio.kr. i samme periode 2008. 

•Resultat før skat udgør et underskud på 10,3 mio.kr., hvilket er meget
utilfredsstillende. 

•Det samlede forretningsomfang er øget med 18 % til 7,7 mia.kr. Udviklingen i
forretningsomfanget er kraftigt påvirket af overtagelsen af aktiviteterne i
Sparekassen Spar Mors primo november 2008. 

•Godt likviditetsberedskab med overdækning i forhold til lovens krav på 144 %

•Bankens solvens er nu på 13,3 %

•Bankens bestyrelse har besluttet at ansøge om optagelse af hybrid
kernekapital i henhold til Bank-pakke II

Attachments

fondsborsmeddelelse nr 8 - 2009.pdf